Tristan og Isolde (opera)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tristan og Isolde (Tristan und Isolde) er en opera af Richard Wagner. Den bygger på en gammel keltisk legende. Musikken i Tristan og Isolde var banebrydende da den blev skrevet – den såkaldte Tristan-akkord er den mest berømte akkord i musikhistorien, og uropførelsen af operaen blev udskudt på grund af vanskeligheder med indstuderingen. I dag er det en af Wagners mest populære operaer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Værkhistorie
[redigér] Schopenhauer
Wagner begyndte arbejdet med Tristan og Isolde i 1854. På det tidspunkt var han cirka halvvejs i arbejdet med Nibelungens Ring, men mødet med filosoffen Arthur Schopenhauers værk "Verden som vilje og forestilling" blev startskuddet til en produktivt "sidespring" fra arbejdet med Nibelungens Ring (ud over Tristan og Isolde komponerede Wagner også operaen Mestersangerne fra Nürnberg i denne periode). Schopenhauers pessimistiske livssyn passede Wagner storartet, og på kort tid havde han hovedtrækkene til Tristan og Isolde klar.
[redigér] Wesendonk
I 1857 flyttede Wagner ind hos Otto von Wesendonck – en rig grosserer. Her får han en affære med Wesendoncks kone, Mathilde. Tristan og Isolde er skrevet med Mathilde Wesendonck og Arthur Schopenhauer som klare inspirationskilder.
[redigér] Personer
- Tristan (tenor)
- Isolde (sopran) – prinsesse af Irland
- Marke (bas) – konge af Cornwall og Tristans onkel
- Brangäne (sopran) – Isoldes tjenestepige
- Kurwenal (baryton) – Tristans tjener
- Melot (tenor) – Tristans ven
[redigér] Handling
[redigér] Forhistorie
Tristan har i kamp slået Isoldes forlovede, Morold, ihjel. Ved et tilfælde bliver han – der selv er hårdt såret – bragt til Isolde der plejer ham uden at vide hvem han er. Da hun finder ud af at Tristan har dræbt Morold, prøver hun at myrde Tristan. I det samme ser han hende i øjnene, og hun må slippe sværdet. Da Tristan er blevet rask, sværger han Isolde evig troskab. Kort tid efter vender han imidlertid tilbage for at hente Isolde til Cornwall hvor hun – mod sin vilje – skal giftes med den aldrende kong Marke.
[redigér] 1. akt
På Tristans skib, på vej mod Cornwall
Isolde er rasende over Tristans bedrag og beder Brangäne om at lave en giftig drik som hun kan drikke sammen med Tristan. Tristan er klar over at Isolde vil forgive ham, men drikker alligevel drikken. Isolde drikker også selv, og begge er overbevist om at de skal dø. Brangäne har imidlertid – helt bevidst – lavet en anden trylledrik; en drik der får de to hovedpersoner til at blive lidenskabeligt forelsket i hinanden.
[redigér] 2. akt
I en park ved kong Markes bog
Tristan og Isolde er vanvittigt forelskede, men kan kun ses om natten. I en lang duet filosoferer parret over dagen der skiller dem og natten der lader dem mødes – og de længes efter den evige nat. Pludselig dukker kong Marke op og forholdet bliver afsløret. Tristans ven Melot har lagt en fælde for at afsløre dem. Marke er rystet over Tristans bedrag, men Tristan ænser kun Isolde. Han spørger om hun vil følge ham ind i natten, hvad hun lover. Melot vil hævne kongens ære, og trækker sit sværd; efter en kort kamp lader Tristan sværdet falde og såres hårdt af Melot.
[redigér] 3. akt
På Tristans slot i Bretagne
Kurwenal har bragt Tristan til hans slot i Bretagne – her ligger han hårdt såret og venter på Isolde, som Kurwenal har sendt bud efter. En hyrde spiller en sørgmodig melodi på skalmeje – Kurwenal har givet ham besked på at spille en munter melodi når Isoldes skib kan ses.
Tristan er døden nær, og længes voldsomt efter at gense Isolde. Da hyrden endelig signalerer at Isolde er på vej, styrter han ud for at møde hende. Hans kræfter er dog brugt op og han dør i hendes arme. Endnu et skib ankommer; denne gang med Marke og Melot om bord. Kurwenal tror de kommer for at slås, og dræber Melot da denne kommer ind på slottet. I kampen såres han selv dødeligt. Marke er imidlertid kommet for at give Isolde til Tristan – Brangäne har fortalt om kærlighedsdrikken der er skyld i hele miseren.
Isolde dør ved Tristans side – hun dør lykkelig over at kunne følge ham ind i nattens rige.
