Varde Å
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Varde Å er en å beliggende i det sydvestlige Jylland og Danmarks tredjelængste vandløb.
Længde | 100 km |
Afvandingsareal | 1.088 km² |
Niveauforskel | 14 m |
Vandgennemstrømning | 1,6 m³/s |
Udspring | Sammenløb af Grindsted Å og Ansager Å 14 m over havet N55°43' |
Udløb | Myrtue 0 m over havet N55°35' |
Land | Danmark |
Amt | Ribe Amt |
Kommuner | Ølgod Kommune, Varde Kommune og Esbjerg Kommune |
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geografi
Varde Å dannes ved sammenløb af Grindsted Å og Ansager Å. Kort efter sammenløbet møder vandløbet Ansager Stemmeværk, som leder det meste af vandet til Karlsgårde Sø gennem Ansager Kanal. En mindre del af vandet ledes til "Gl. Varde Å".
På den nedre del slynger åen sig smukt forbi Nørholm Gods og hede. Ved Sig passeres Sig Fiskeri - et af landets største dambrug. Et kort stykke efter tilløbet af Holme Å får Gl. Varde Å sit vand tilbage fra Karlsgårde Sø, hvorved vandføringen øges betydeligt.
Varde Å gennemløber Varde by og munder ud i Ho Bugt nord for Esbjerg.
Varde Å er det eneste større vadehavsvandløb, hvor udløbet ikke er reguleret med diger og sluseporte. Dette resulterer i helt specielle naturforhold, bl.a. påvirker tidevandet i Ho Bugt både vandstand og strømhastigheden langt op i Varde Å, ofte helt op til afløbet fra Karlsgårde Sø.
[redigér] Kommunegrænser
Varde Å udgør på visse strækninger grænsen mellem følgende kommuner:
[redigér] Sognegrænser
Varde Å udgør på visse strækninger grænsen mellem følgende sogne:
- Ansager Sogn og Skovlund Sogn
- Hodde Sogn og Thorstrup Sogn
- Thorstrup Sogn og Øse Sogn
- Thorstrup Sogn og Næsbjerg Sogn
- Varde Sogn og Næsbjerg Sogn
- Varde Sogn og Alslev Sogn
- Janderup Sogn og Alslev Sogn
- Janderup Sogn og Hostrup Sogn
- Billum Sogn og Hostrup Sogn
[redigér] Plante- og dyreliv
Varde Å inklusiv de nedre strækninger af Ansager Å og Grindsted Å udpeget som EU-habitatområde. Udpegningen omfatter også hovedparten af de tilstødende lavbundsarealer i ådalen. I udpegningsgrundlaget for habitatområdet er snæblen betegnet som en såkaldt prioriteret art, der skal lægges særlig vægt på ved varetagelsen af bestemmelserne vedrørende habitatområder.
[redigér] Historie
Den 15,5 km lange strækning af Varde Å mellem Ansager Stemmeværk og afløbet fra Karlsgårde Sø mistede ca. 90 % af sin vandføring i 1945 i forbindelse med udvidelse af Karlsgårde Vandkraftværk med anlæg af Ansager stemmeværk og Ansager Kanal. Karlsgårdeværket blev oprindeligt etableret i 1920’erne, hvor der blev etableret en ca. 6,7 km lang Holme Kanal, der starter ca. 500 m vest for Holme Å’s krydsning af landevej 475 og har udløb i Karlsgårde Sø’s østende. De nedstrøms ca. 1,4 km af Holme Kanal blev i forbindelse med 1945 projektet udvidet, således at strækningen i dag indgår som den nedstrøms del af Ansager Kanal.
Strækningen mellem Hessel og Nørholm blev uddybet og rettet ud i 1950’erne. Strækningen, der oprindeligt var 10 km lang og havde 35 åslynger, blev reduceret til 5 - 6 km åløb med kanalagtigt forløb. På den regulerede strækning blev der anlagt fire betonstyrt.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
- Generet med Vandløbsartikel-generator til Wikipedia
![]() |
Denne artikel om et vandløb er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |