Ærøskøbing
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ærøskøbing er en købstad på Ærø med 965 indbyggere (2004) og en del af Ærø Kommune. Byen har i usædvanlig grad bevaret det middelalderlige gadeforløb med gamle huse helt tilbage til 1645. Byen er idyllisk med toppede brosten, stokroserne og de gamle fredede huse.
Sygehuset i Ærøskøbing er den eneste sygehusenhed i Sygehus Fyn, der har bevaret sin karakter som det lille lokale sygehus. Medicinsk/kirurgisk Afdeling Ærø er i stand til at tage sig af en række basisopgaver for Ærøs befolkning. Hvis der er behov for mere specialiseret indsats henvises patienterne til behandling i andre afdelinger af det fynske sygehusvæsen.
Der er kun servicevirksomheder i Ærøskøbing, bortset fra Rise Bryggeri i St. Rise.
Ærøskøbing modtog i 2002 den fornemme Europa Nostra pris for bevaring af europæisk kulturarv.
Ærøskøbing Kirke er opført 1756-58 og afløste en gammel middelalderkirke
[redigér] Historie
Man har kun et sparsomt kendskab til byens tidlige historie. De ældste nævnte privilegier er fra Kong Hans' tid, men byen er noget ældre. Købstadsrettighederne er fra 1522. Søfart og handel var de erhverv, man levede af udover landbruget i baglandet. På torvet findes de gamle bypumper, som indtil 1952 forsynede byen med vand.
[redigér] Turisme
[[Image:Vesterstrand Ærøskøbing.jpg|thumb|200px|Badehuse ved Vesterstrand] Der er lystbådehavn, god badestrand campingplads, hoteller, pensionater og vandrehjem. Nyd solnedgangen over Vesterstrand ved de små farverige badehuse eller langs engen. Øens lokale kulturhistoriske museum, Brogade 3-5 rummer samlinger fra købstads, søfarts og landbomiljø - herunder en enestående kollektion af folketøj og legetøj. I haven bag museet er en købstadshave fra ca. 1920 blevet genskabt. Åbent: 18. oktober - 18. marts: hverdage 10-13. 19. marts - 18. oktober: hverdage 10-16, lørdag og søndag 11-15.
Hammerichshus var billedhuggeren Gunnar Hammerichs hjem i et velbevaret 1700-tals hus med en samling antikviteter og hollandske kakler. I kælderen på byens rådhus findes en samling af Hammerichs buster i gips.
I byens gamle fattighus findes Flaske-Peters samling. Peter Jacobsen (1873-1960) fortsatte med at bygge flaskeskibe helt frem til sin død. Det blev til mere en 1.700 flaskeskibe og 50 store modelskibe. Samlingerne omfatter også H.C. Pedersens fine træskærerarbejder samt en nyetableret opstilling af D/S ÆRØ´s kontor fra Ærøskøbing Havn med de mange færgemalerier af marinemaler Schøsler-Pedersen.
ÆRØ Natur og Energiskole, Smedevejen 13 Tlf. 62522560 arrangerer ture, foredrag og undervisning for lejrskoler, turister og andre interesserede.
Ærøskøbing Bymølle er en hollandsk mølle fra 1848.
Der er mange cafeer og resteauranter, en stor lystbådehavn og badestrand, campingpladsen, hoteller, pensionater og vandrerhjem. Ved Vesterstrand ligger de små maleriske badehuse.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger