Øremærke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et øremærke bruges til at angive ejerforhold eller løbenummer på dyr.

I overført betydning øremærker man ting til et særligt formål, f.eks.: "Regeringen har bevilliget 16 mio kr til forskning, heraf er 1,7 mio kr øremærket til forskning i mikrobiologi."

[redigér] CHR-godkendte øremærker

Kvæg og andre drøvtyggere skal i dag i begge ører bære et gult øremærke der med seks små tal angiver fødselsbesætningens CHR-nummer, og med fem eller seks store tal angiver dyrets løbenummer på denne ejendom. Øremærket er det samme selvom dyret sælges til en anden gård. EU bestemmer hvordan disse øremærker skal udformes. Ved transport af dyret, skal de transporterede dyrs øremærker indberettes til det centrale husdyrregister.

Tidligere brugtes noget mindre metalclips på ca 1 cm bredde og 10-15 cm længde, der blev bøjet på midten og clipset i. Det var dog svært at aflæse nummeret på et levende dyr; især ejendomsnummeret på indersiden i øret.

[redigér] Kantklipning

På de enkelte gårde har man også anvendt et system der gav mulighed for to-cifrede løbenumre. Her klippede man hakker i ørerne foroven, på spidsen og forneden, og det ene øre angav tiere mens det andet angav enere. Hakkernes placering angav så 1, 3 eller 5 i værdi. Dette system har været individuelt fra ejendom til ejendom, men det mest udbredte system har været at klip i koens højre øre angav 10, 30 og 50, mens klip i koens venstre øre angav 1, 3 og 5. Et klip i toppen af øret angav 1, et klip i ørespidsen var 3, og et klip i bunden af øret 5. Et klip midt i øret blev brugt til at angive henholdsvis 100 eller 0. For at kunne benytte samtlige numre fra 0 til 99 eller 199, var det nødvendigt at klippe to mærker i overkanten af øret for tallene 2 og 7.