Østengård
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Østengård ligger i Sydjylland og er et parcelhusområde i Skibet Sogn, ca. to kilometer uden for Vejles vestlige bygrænse. Det ligger på nordsiden af Vardevej, den gamle landevej til Grindsted og Varde, og er næsten vokset sammen med landsbyerne Knabberup og Slelde.
Området blev bebygget i 60'erne, da Skibet endnu var en selvstændig sognekommune. Det er opkaldt efter proprietærgården Østengård, på hvis tidligere jorder det ligger.