Alejandro Valverde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alejandro Valverde (født 25. april 1980 i Las Lumberas) er en spansk professionel cykelrytter.
Valverde blev professionel i 2000, da han underskrev en kontrakt med det spanske firma Kelme. Fra sæsonen 2005 har han været knyttet til Caisse D´Epargne-Illes Balears.
I 2004 opnåede Valverde tre etapesejre i Vuelta a España og i 2005 vandt han en etape i Tour de France inden han på 13. etape måtte trække sig fra løbet, på grund af en betændelse i det venstre knæ.
I 2006 gjorde han sig bemærket ved at vinde endagesklassikerne Flèche Wallone og Liège-Bastogne-Liège. Senere samme år sluttede han som nummer to i Vuelta a España. Undervejs vandt han to etapesejre.
Han regnes for at være én af sin generations mest lovende cykelryttere, idet han har udvist stor styrke, både i en spurt og som decideret klatrer.
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |