Alice O'Fredericks
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alice O'Fredericks f. 8. september 1899 i Göteborg - d. 18. februar 1968 i Hellerup, var en dansk-svensk filminstruktør.
Hun startede sin filmkarriere i de dage, hvor man producerede stumfilm i Danmark, og fik sin debut som statist i Benjamin Christensens Heksen i 1922. Samme år startede hun et filmselskab sammen med skuespilleren Johannes Meyer og fungerede også siden hen som assistent for den berømte filminstruktør Lau Lauritzen.
Alice O'Fredericks debuterede som instruktør i 1934 med Ud i den kolde sne i et samarbejde for filmselskabet Palladium og senere ASA filmstudierne. Først i et samarbejde med Lau Lauritzen junior, senere som eneinstruktør fra 1943.
Hun vil dog nok mest blive husket for sine Morten Korch-film og Far til fire-film i 1950'erne. I begge tilfælde var det en meget stor succes med de meget folkelige historier fra det meste af landet.
Begravet på Hellerup Kirkegård.