Alpe-Mandstro
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Alpe-Mandstro (Eryngium alpinum.
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Alpe-Mandstro (Eryngium alpinum) er en staude med en åben, stivgrenet vækst. Ved jorden ses nogle få grundblade, som er bredt ægformede, grågrønne med tandet rand. Stænglerne er glatte, blågrønne og furede. Bladene er modsatte, hjerteformede og glatte med tandet og tornet rand. Over- og undersiderne er lyst grågrønne, bortset fra højbladene, som er lyseblå. Blomsterne sidder samlet i tætte, tøndeformede blomsterstande. De enkelte blomster er bitte små og blåligt-hvide, men både standen og højbladene under den er klart blå. Frøene modner godt og spirer villigt under egnede forhold.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kraftig, dybtgående, kødfuld pælerod, som bærer enkelte siderødder. Når planten kommer i god vækst, kan den blive tilbøjelig til at danne udløbere. Planten er velegnet til tørrede buketter.
- Størrelse
0,6 x 0,6 m (60 x 60 cm/år).
- Hjemsted
Alpe-Mandstro er udbredt på kalkbund med humusrig overjord i høje enge (ovenfor skovgrænsen) mange steder i Alperne, hvor den vokser på fugtig, men veldrænet og gruset jord sammen med bl.a. Europæisk Engblomme, Hvid Foldblad, Krans-Konval, Skov-Storkenæb, Ulve-Stormhat, Ægte Stormhat og Østrigsk Gemserod.