Arbejdsglæde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arbejdsglæde er en følelse af glæde og tilfredshed, som en medarbejder kan opnå ved udføre sit arbejde. Den hænger sammen med, at arbejdet og den eventuelle arbejdsplads tilfredsstiller de ønsker, man har til sin faglige indsats, indsatsens aflønning og de sociale relationer til kollegerne.
[redigér] Måling af arbejdsglæde
Arbejdsglæde måles på de fleste arbejdspladser i såkaldte klimamålinger eller medarbejderundersøgelser, typisk ved brug af spørgeskemaer, som udfyldes af de ansatte.
[redigér] Hvad påvirker arbejdsglæden
En lang række faktorer påvirker typisk arbejdsglæden, herunder:
- Løn
- Ansvar
- Gode kolleger
- God ledelse
- Arbejdsopgaverne
- Udfordringer tilpasset den enkelte
- Involvering
- Virksomhedens omdømme
- Mulighed for at påvirke opgaver og processer innovativt
[redigér] Resultater af arbejdsglæde
Undersøgelser viser, at virksomheder med høj arbejdsglæde oplever:
- Lavere sygefravær
- Lavere personaleomsætning
- Højere kundeservice
- Bedre salg
- Højere kvalitet og færre fejl
- Højere effektivitet
Mennesker med høj arbejdsglæde oplever:
- Mindre stress
- Mindre sygdom
- Bedre kommunikation med kolleger