Diskussion:Arveprins Knud
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
udtrykket: "En gang til for Arveprins Knud". Udtrykket har sin oprindelse i befolkningens mindre smigrende opfattelse af Knud; Han var ikke ligefrem kendt for sin intelligens.
Der er vist en mere præcis historie bag udtrykket. Den omtales rimeligt her (beklager at måtte gå via googles cashe), og især må det nok betragtes som vigtigt, at Birgitte Reimer i 1959 havde succes med visen Så ta'r vi den én gang til for prins Knud i Cirkusrevyen (kilde). For lige at citere fra det første link:
Anledningen til den satiriske tekst var, at arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde havde haft dårligt udsyn under en danseforestilling i København.
- Derfor blev dansenummeret vist igen til ære for de to, har sangerinden Birgitte Reimer senere fortalt i en radioudsendelse. --Heelgrasper 6. jan 2006 kl. 21:15 (CET)
Tilføjelse: Jeg har aldrig hørt det som arveprins Knud, kun som prins Knud, hvilket stemmer meget fint med dateringen her, flere år efter grundlovsændringen i 1953. --Heelgrasper 6. jan 2006 kl. 21:17 (CET)
- Jeg har ændret artiklen i overensstemmelse med din kilde, jeg undskylder den forkerte information, jeg skrev. Njalle 7. jan 2006 kl. 15:00 (CET)
-
- Mon der er en tilbøjelighed til (uberettiget) at pådutte mandlige medlemmer af kongehuset en nedsat intelligens? I sin tid gik det ud over prins Hans (f. 1825), yngre broder til Christian 9., om hvem der selv længe efter hans død cirkulerede anekdoter med denne tendens. -- Sebastjan 07. jan. 2006 kl. 15:10 (CET)