Bæk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En bæk er betegnelsen for et vandløb, der er mindre i bredde og vandføring end en å.
Der er ikke nogen fast grænse for, hvornår vandløbet i stedet kaldes for en å. Der findes åer, som er under én meter brede, mens man på den anden side næppe finder udtrykket bæk brugt om et vandløb, som er over to meter bredt.
Bæk er almindeligt anvendt i navne, eventuelt kombineret med steder eller begreber og ofte i de ældre forme bech eller beck.