Barselsorlov
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
![]() |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
I daglige tale er barselsorlov det stykke tid efter fødslen hvor moderen kan holder fri fra sit sædvanlige arbejde, dels for at komme sig efter den fysisk belastende fødsel, dels for at tage sig af og amme det nyfødte barn. Hvor længe det er passende at holde barselsorlov har varieret med tidens politiske og sociale forhold.
I dag har forældre tilsammen ret til 52 ugers orlov – i forbindelse med fødsel jvf. sygedagpengeloven, som blev vedtaget den 20.marts 2002, men som allerede trådte i kraft den 1. januar 2002.
Fordelt på følgen måde:
Gravitets orlov - moderen har ret til at holde graviditetsorlov fire uger før, forventer fødsels. Den dag, hvor fødslen forventes at finde sted, medregnes i de fire uger. - dog er moderen berettiget til orlov og dermed dagpenge inden 4 -ugersperioden før fødslen, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fostret
Føder moderen før eller efter det forventede fødselstidspunkt, bliver graviditetsorloven henholdsvis kortere eller længere end de fire uger. Vælger man ikke at holde graviditetsorlov, kan de fire uger ikke tillægges perioden efter fødslen
Barselsorlov - 14 uger efter fødslen til moderen – i samme periode har faderen ret til 2 ugers faderorlov og til slut
Forældreorlov – 32 uger til delingen imellem forældre
I disse perioder har man ret til at modtage sygedagpenge, og i nogle overenskomst ret til fuld eller delvis løn.
![]() |
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Denne artikel hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne artikel for at placere den sammen med lignende emner. Fjern denne skabelon efter kategorisering. |