Biavl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ved biavl forstås både det at holde honningbier i bistader med henblik på at høste honning og avlsarbejdet, der ved udvælgelse og krydsning sigter mod at fremme ønskede egenskaber hos bierne.

Mennesker har holdt bier i årtusinder.

Udnyttelsen af biernes produkter: honning, bivoks og propolis har traditionelt været den vigtigste årsag til biavl; men i dag er bestøvning af landbrugsafgrøder og frugttræer den økonomisk set vigtigste side af erhvervsbiavlen.

Mens der i Danmark igennem mange år har været konstant tilbagegang iblandt erhvervsbiavlere, er hobbybiavlen i de senere år blevet mere populær.

Mens en erhvervsbiavler har flere hundrede bistader, har et stigende antal parcelhus- og kolonihaveejere et eller to bistader i haven. Placeres staderne med omhu, generer bierne ikke naboer eller folk, der færdes i haven.

Efter invasionen af Varroamider i 1980'erne har det ikke været muligt for honningbier at overleve vildt i store dele af Europa. Biernes overlevelse er afhængig af biavlerens aktive bekæmpelse af miderne.

[redigér] Økologisk biavl

Da biavleren jo ikke har kontrol over, hvor bierne flyver hen, kan biavl kun anerkendes som økologisk, hvis der i flere kilometers afstand fra bistadet kun forekommer udyrket land eller økologisk landbrug. Der er i 2005 anerkendt én økologisk biavler i Danmark (Danmarks Biavlerforening).

Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.