Birgitte Price
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Birgitte Price, født Bruun, (29. april 1934 på Frederiksberg - 17. juli 1997 i København) var en dansk skuespiller og teaterinstruktør.
Hun blev tidligt landskendt for sin rolle som "Søs" i Far til fire-filmene i 1950'erne.
Efternavnet Price fik hun i giftermålet indgået den 2. juni 1957 med teaterinstruktøren John Price. Hun er mor til komponist James Price og forfatter Adam Price.
Hun ligger begravet på Frederiksberg Kirkegård.
[redigér] Karriere
Hun indledte sin skuespillerkarriere i 1952 som statist i filmen Det store løb fra ASA studierne, og sit egentlige gennembrud fik hun allerede året efter i Farlig ungdom. Herefter gik hun på Det kongelige Teaters elevskole i årene 1954-56. Efter endt uddannelse blev hun fastansat ved Det kgl. Teater, hvor hun var ansat frem til 1965 og igen fra 1970-85.
I 1977 debuterede hun som instruktør på Strøghusteatret med tragedien Elektra af Euripides. Instruktørgerningen var herefter en tilbagevendende aktivitet for hende.
Birgitte Price var 1985-89 chef for TV-teatret i Danmarks Radio, i 1991-94 teaterchef på Det danske Teater og i 1994-96 skuespilchef ved Det kongelige Teater. Her var hun bl.a. ophav til teatrets nyopsætning af Heibergs Elverhøj i Ulvedalene, Jægersborg Dyrehave, som friluftsforestilling. Hun forlod stillingen p.gr.a. sygdom.
Hun modtog Henkel-Prisen i 1969, Tagea Brandts Rejselegat i 1972 samt Olaf Poulsens mindelegat i 1980.
[redigér] Film
- Det store løb (1952)
- Far til fire (1953)
- Farlig ungdom (1953)
- Far til fire i sneen (1954)
- En sømand går i land (1954)
- Far til fire på landet (1955)
- Taxa K-1640 Efterlyses (1956)
- Far til fire i byen (1956)
- Far til fire og onkel Sofus (1957)
- Bundfald (1957)
- Mariannes bryllup (1958)
- Far til fire og ulveungerne (1958)
- Verdens rigeste pige (1958)
- Helle for Helene (1959)
- Don Olsen kommer til byen (1964)
- Pigen og millionæren (1965)
- Der var engang (1966)
- Kys til højre og venstre (1969)
- Stine og drengene (1969)
- Man sku' være noget ved musikken (1972)