Bjørnbakske Venstre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Det Bjørnbakske Venstre, kendt som Bjørnbakkerne, politisk og kulturel retning, der havde betydning i 1860'erne og 1870'erne.

Indholdsfortegnelse

1 Jysk Folkeforening
2 I Folketinget
3 Bjørnbakkernes politik
4 Højskoler og aviser
5 Øst- og nordjysk

[redigér] Jysk Folkeforening

Det Bjørnbakske Venstre startede i 1862 under navnet Jysk Folkeforening. Foreningen blev stiftet af Lars Bjørnbak (1824-1878), der var forstander på Viby Højskole ved Århus 1857-1866.

Broderen Thomas Bjørnbak (1819-1889) var også et fremtrædende medlem af Folkeforeningen. Thomas Bjørnbak grundlagde Smidstrup Højskole og Diskontobanken i 1855. Desuden grundlagde han Vendsyssel Tidende i 1873. Fra 1866 var han forstander på Fjellerad Højskole i Himmerland. I sine sidste år var han medarbejder på Aalborg Stiftstidende og revisor for Husmandskreditforeningen.

Bondevennerne havde altid stået stærkest på Sjælland. Omkring 1862 var deres virksomhed ved at gå i stå. Jysk Folkeforening organiserede de jyske bondevenner og førte dermed bondevennernes politik videre.

Jysk Folkeforenings formål var, at den privilegerede valgret til kommunalbestyrelser, amtsråd og landsting skulle erstattes med almindelig valget.

I november 1870 - midt under den Den fransk-tyske krig - samlede Folkeforeningen underskrifter ind til Odder-Adressen. Det blev den første danske underkriftsindsamling, der krævede nedrustning.

I 1877 blev Jysk Folkeforening opløst, og medlemmerne blev overflyttet til Grundlovsværnsforeningen.

[redigér] I Folketinget

I årene omkring 1870 havde Bjørnbakkerne deres egen gruppe i Folketinget. I 1870 deltog de i dannelsen af Det Forenede Venstre, men de brød snart ud og dannede deres egen gruppe.

Ved valget i 1872 fik Bjørnbakkerne 5 mandater. Ved valget i april 1876 blev de reduceret til 3 mandater. Den sidste bjørnbakker, der blev valgt til Folketinget var løsgængeren Chr. Leth-Espersen, der repræsenterede Kjellerupkredsen i 1909-1910.

[redigér] Bjørnbakkernes politik

Bjørnbakkerne var antimilitarister og pacifister. De var modstandere af krigen i 1864. Bjørnbakkerne ønskede samarbejde mellem bønder og arbejdere. De var det første parti, der førte arbejdersagen og kvindesagen frem i Folketinget. (Socialdemokraterne kom først i Folketinget i 1884). Lars Bjørnbak var medlem af Første Internationale, men meldte sig dog ud efter Slaget på Fælleden i maj 1872.

Efter 1905 blev flere af Bjørnbakkernes mærkesager genoptaget af Det Radikale Venstre.

[redigér] Højskoler og aviser

Bjørnbakkerne oprettede Aarhus Amtstidende i 1866 og Vendsyssel Tidende i 1873.

Desuden stod de bag højskolerne i Viby, Smidstrup og Fjellerad. Allerede i 1868 optog de bjørnbakske højskoler deres første kvindelige elever.

Mottoet for de bjørnbakske skoler var: Kundskab er magt, uvidenhed er trældom. Altså: Fremad bondemand, frem!. De lå i evig strid med de grundtvigske højskoler.