Blåbælg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Blåbælg (Decaisnea fargesii).
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Blåbælg (Decaisnea fargesii) er en stor, løvfældende busk med en stift opret og meget lidt forgrenet vækst. Gamle grene vil dog med tiden blive let overhængende. Barken er først lysegrøn og blådugget, men den bliver snart olivengrøn. Gamle grene er grå og meget præget af de store bladar. Knopperne sidder spredt, og de er store, olivengrønne og aflangt tilspidsede. Bladene er meget store, uligefinnede med 13-25 par småblade, som er ægformede til elliptiske og helrandede. Oversiden er mat lysegrøn, mens undersiden er blågrøn. Høstfarven er grøngul. Blomstringen sker i maj-juni, hvor man ser de klokkeformede, grønlige blomster sidde i løse, overhængende klaser. Frugterne er bælgagtige kapsler, som først er gulgrønne, men som hen på sensommeren bliver lyseblå. Frugterne indeholder er klæbrigt og geléagtigt frugtkød og talrige, flade kerner.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af tykke, kødede hovedrødder, som kun er ganske lidt forgrenede, men som når langt ud og dybt ned. Frugterne er spiselige.
- Højde x bredde
4,00 x 3,00 m (25 x 20 cm/år).
- Hjemsted
Busken hører hjemme i bjergskovene i det vestlige Kina (bl.a. i Sichuan-provinsen). Ved Dujiangyan-kunstvandingssystemet nordvest for Chengdu findes den sammen med bl.a. Almindelig Strudsevinge, Kamæleonblad, Kinesisk Blommetaks, Prikbladet Perikon, Sojabønne, Storblomstret Kæmpelilje og Vild Kørvel.