Boerkrigen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Boerkrigen (flertydig). (artikler, som begynder med Boerkrigen)
| Boerkrigen | |||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Boerkrigen | |||||||||||
 Boer-guerrillasoldater under den 2. Boerkrig. |
|||||||||||
|
|||||||||||
| Parter | |||||||||||
 Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand |
 Orangefristaten, Den sydafrikanske republik |
||||||||||
| Førere | |||||||||||
| Frederick Sleigh Roberts, Horatio Kitchener |
Christiaan De Wet, Paul Kruger |
||||||||||
| Tab | |||||||||||
| 22.000 | 6.500 | ||||||||||
| Dræbte civile, hovedsagligt boere: 24.000+ | |||||||||||
Boerkrigen (den anden krig), 1899-1902, var en britisk ekspansionskrig med henblik på at indlemme Transvaal og Oranje i deres sydafrikanske koloni, Kapkolonien. Det var motiveret af bl.a. store guldfund i de to boerrepublikker, men også hensigten om at skabe en lodret række af sammenhængende kolonier fra nord til syd i Afrika. Storbritannien mødte uventet hård modstand og måtte indsætte betragtelige styrker, og selvom det lykkedes briterne at opnå kontrol med strategisk vigtige byer, fortsatte boerne en guerillakrig med mobile enheder, som var svære at skelne fra civilbefolkningen.
Som modtræk samlede briterne den civile boerbefolkning i koncentrationslejre, hvor dårlige indkvarteringsforhold førte til høj dødelighed. Dette skabte betydelig modstand mod den britiske krigsførelse i omverdenen.
Da fortsat krig forekom udsigtsløs, sluttede de sidste boerstyrker i 1902 fred med Storbritannien. Dermed var det britiske herredømme over det nuværende Sydafrika komplet. Både briter og boere slog forholdsvis hurtigt ind på en pragmatisk politik, som ud over forsoning mellem de to befolkningsgrupper havde hvid kontrol med det sydlige Afrika som fælles mål.
Trods denne hurtige politiske forsoning blev boerkrigen et mentalt fikspunkt for Sydafrikas hvide, afrikaanstalende befolkning. I forbindelse med opbygningen af afrikaaner-nationalismen i 1930'erne og 1940'erne blev krigen sammen med 1830'ernes store trek ophøjet til en begivenhed af nærmest mytologisk karakter. For mange afrikaanere var lidelserne under krigen med til at legitimere opbygningen af apartheidstaten og undertrykkelsen af befolkningsflertallet. Krigens betydning for de ikke-hvide befolkningsgrupper er ofte overset i gængs historieskrivning.
Erobringen kostede Storbritannien ca. 22.000 dræbte, over 100.000 sårede og 2 mia. kr. i datidens penge.
 |
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
