Bomuld-slægten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Moden Bomuld
|
|||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
Slægten Bomuld (Gossypium) er udbredt i Central- og Sydamerika og i Sydasien. Det er buske, studer eller enårige planter med en stivgrenet vækst, tragtformede blomster og frøkasler, fulde af frøhår. Her omtales kun de arter, der dyrkes for frøuldens skyld.
Arter |
- Almindelig Bomuld (Gossypium herbaceum)
- Amerikansk Bomuld (Gossypium hirsutum)
- Barbados-Bomuld (Gossypium barbadense)
- Træagtig Bomuld (Gossypium arboreum)
Det anses for en kendsgerning, at Bomuld-slægtens vildtvoksende arter hører hjemme i det tropiske bælte mellem 20°N og 25°S. De hører hjemme i halvørkener (buskstepper), sådan at de fugtige skove langs Congo- og Zambezifloderne danner afbrydelser i deres udbredelsesområde. Arten Gossypium longicalyx og delvist også Almindelig Bomulds vildart, subsp. africanum findes på lidt mere fugtige områder. De dyrkede, vilde og primitive former af Bomuld findes overalt i det tropiske bælte, når man ser bort fra bjergegne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Vækstkrav
[redigér] Temperatur
Maksimum: 38° C Bedst: 28-36° C Minimum: 18° C
[redigér] Nedbør
750-1280 mm
[redigér] pH i jorden
6-7.2
[redigér] Jordens tekstur
Frugtbare sand- eller lerjorde
[redigér] Dræn
Gode drænforhold
[redigér] Daglængde
Kortdagsplante
[redigér] Lysmængde
Fuld sol
[redigér] Kommentar
Bomuld vokser bedst ved høj fugtighed og med et stort antal frostfrie dage i vækstperioden.
[redigér] Sammenligning mellem dyrkede arter
Kendetegn | Amerikansk Bomuld | Barbados-Bomuld | Træagtig Bomuld | Almindelig Bomuld |
Antal kromosomer | 2n=52 | 2n=52 | 2n=26 | 2n=26 |
Kromosomfordeling | Tetraploid | Tetraploid | Diploid | Diploid |
Hjemsted | Centralamerika | Sydamerika | Afrika | Afrika, senere Indien |
Fibrenes navne | Amerikansk bomuld | Ægyptisk bomuld; Pima-type | Asiatisk bomuld; Desi-type | Levatbomuld; Desi-type |
Vækstform | Mindre, enårig halvbusk | Enårig, staude eller halvbusk | Forgrenet enårig, staude eller halvbusk | Halvbusk |
Stængel | Grøn eller brun med få hår eller kirtler | Grøn med kirtler, men sjældent behåret | Grøn eller brun med hårklædning | Grøn og sjældent mørk, og sjældent med hår eller kirtler |
Blade | Store og hjerteformede med 3-5 lapper | 3-5 dybt indskårne lapper | 5-7 lange og smalle, meget dybt indskårne lapper | 3-7 lapper, som kun er halvvejs indskårne |
Svøbblade | Trekantede med 4-12 lange tænder | 10-15 tilspidsede tænder | 3-4 tænder tæt sammenvoksde med knop, blomst og kapsel | 6-8 tænder, der er udspærrede fra knop, blomst og kapsel |
Kronblade | Hvide, gule og violette | Hvide til gule | Flødehvide, lysegule til gule og violette | Svovlgule til dybt gule |
Svælgplet | Mangler | Tydelig, stor og mørk | Tydelig | Klare stråler fra bunden |
Kapsler | Afrundede til moderat tilspidsede | Tilspidsede og længere end brede og med dybe gruber | Moderat afrundede til tilspidsede og glatte eller ru | Afrundede og glatte eller moderat grubede |
Frø | 5-11 store frø | 5-8 lange frø | 6-17 mellemstore frø | 8-11 mellemstore frø |
Fibre | Mellemlange til lange fibre | Meget lange fibre | Korte til mellemlange fibre | Korte til mellemlange fibres |