Boy George
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Boy George (George Allan O'Dowd, født 14. juni 1961 på Badhurst Hospital i Belex, England) er en engelsk sanger, dj og frontfigur i gruppen Culture Club.
I 1981 mødte George Roy Hay, Jonn Moss og Mikey Craig, og sammen grundlagde de, hvad der senere skulle blive en af 1980'ernes succesrige new age-grupper. Culture Clubs to første singler, White boy og I'm afraid of me, opnåede ingen succes, men gruppens tredje single, Do you really want to hurt me, blev det, der skulle føre gruppen frem til de to mest succesrige år i deres historie.
Efter gennembruddet med Do you really want to hurt me havde Culture Club en lang række af hits, der bl.a. omfattede I'll tumble for you, Miss me blind, Church of the poison mind, Victims og deres absolutte største hit: Karma Chameleon.
I efteråret 1984 udgav Culture Club, hvad der skulle blive deres sidste store "charttopper". Singlen hed The war song, og var en iørefaldende sang med et nemt "synge-med-refrain". Efter The war song udsendte Culture Club albummet Walking up with the house on fire og singlerne The medal song og Love is love, af hvilke den sidste stammede fra soundtracket til filmen Electric Dreams. Ingen af disse udgivelser blev dog hits, og alle begyndte efterhånden at anse gruppen som færdig, og medierne beskrev ikke længere George som en sød lille dukkedreng, men som en fed og færdig dragqueen.
1984 blev også året hvor George, på grund af faldende popularitet og et problemfyldt homoseksuelt forhold til trommeren Jonn Moss begyndte et narkotikaforbrug, der gjorde hans opførsel mere og mere outreret og også havde en del af skylden for det, der i 1986 skulle blive Culture Club og Boy Georges endelige fald fra stjernehimlen.
I foråret udsendte Culture Club albummet From luxury to heartache, et ganske udmærket album, med både gode og velproducerede sange. Første single var Move away, og nummeret var et mindre hit over det meste af Europa, men midt i promoveringen af albummet brød helvede pludselig løs. Georges bror David stod frem i pressen med meddelelsen: "George er narkomisbruger, og kan dø af det."
I løbet af de næste otte måneder skete der rigtigt meget i Georges liv. En af hans venner døde af en overdosis i hans hjem, han fik en "kold tyrker", og han indspillede hvad der skulle blive hans mest succesfulde solosingle og -album.
Året var 1987. George udsendte hans første solosingle, en coverversion af Ken Booths 1970'er klassiker Everything I own, og til alles overraskelse strøg singlen direkte ind som nummer et på den engelske hitliste.
Siden 1987 har det været småt med Boy Georges placeringer på hitlisterne rundt omkring i Europa, men han er dog stadigvæk en meget aktiv kunstner, og har i de efterfølgende år udgivet flere soloalbums, haft en genforeningsperiode med Culture Club, lavet en musical, Taboo, arbejdet som DJ, og udgivet selvbiografien Take it like a man.
I den nærmeste fremtid skulle George bl.a. udgive et album med danceprojektet The Twin, udgive et popalbum, og udgive anden del af hans selvobigrafi, Straight.
I dag er George mest kendt for sin homoseksualitet, sin outrerede makeup og sine holdninger til alverdens ting.