Brumleby
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brumleby er en boligbebyggelse på Østerbro i København.
Som en konsekvens af koleraepidemien i København blev Brumleby - under det oprindelige navn "Lægeforeningens boliger" - bygget på Østerfælled. Pengene til byggeriet, som gik i gang i 1853, havde lægeforeningen indsamlet på privat basis. Lægeforeningen ønskede at skabe sunde men billige boliger til arbejderklassen, og gav opgaven til arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll.
I byggeriets første etape, der strakte sig fra 1853-1857, blev der bygget 240 meget små et- og torums lejligheder, hvor der i starten boede ca. 900 mennesker. På grund af krigen i 1864 gik der en årrække før resten af bebyggelsen fuldførtes, denne gang med Vilhelm Klein som arkitekt. Da byggeriet var fuldt udbygget var der ca. 550 lejligheder i Brumleby, der husede ca. 2500 mennesker. Selve lejlighederne var ikke meget anderledes, end dem i lejekasernerne, men der var plads, lys og luft mellem husene, og folk boede ikke så tæt som inde i brokvartererne. Desuden var der åbne fællesarealer samt vaskehuse, badeanstalt, brugsforening, bibliotek, forsamlingshus, ismejeri, slagtehus, værksteder og brandstation i Brumleby. De fleste af disse funktioner er idag nedlagt eller omdannet; f.eks. fungerer brugsforeningen som museum, badeanstalten er blandet bolig og butik mens ismejeriet og forsamlingshuset "Kostalden" udlejes til møder og fester.
Byggeriet har italienske landarbejderboliger som inspirationskilde og er bygget som rækkehuse i to etager. De gule og hvide husblokke er 50 meter lange med syv indgangsdøre, der hver fører ind til 1 eller flere lejligheder. Til stuelejlighederne hører småhaver mens arealerne mellem blokkene er delt mellem privathaver og fællesareal.
Brumleby indgår flere steder i litteraturen f.eks. hos Martin Andersen Nexø. En historisk beskrivelse af bebyggelsen findes i "Brumlebys historiebog" af Hans Helge Madsen.
Brumleby har siden 1970'erne haft mange uoverensstemmelser med ejerne/myndighederne, der gennem manglende vedligeholdelse bevidst lod bebyggelsen forfalde så den var lettere at få kondemneret til fordel for luksusbyggeri med gode skatteydere som beboere. Truslen om dette medvirkede til et forstærket beboersammenhold, der eksisterer den dag i dag. Beboerne deltager i frivillige arbejdsgrupper til varetagelse af bebyggelsens interesseområder såsom legeplads, værksteder, vedligeholdelse, mm.
Fra 1990-96 blev Brumleby renoveret i samarbejde med beboerne og i 1997 blev Brumleby sammen med Øksnehallen og Ny Carlsberg Glyptotek tildelt Europa Nostra's Pris for bevaring og renovering. I 2002 blev Brumleby solgt af Københavns Kommunes byfornyelsesselskab og omdannet til Brumleby Almene Andelsboligforening, administreret af KAB. I 2004 blev Brumleby medtaget i den såkaldte kulturkanon under arkitektur.
I 2005 blev der udlagt kabler til internet og etableret eget bredbånd med IP-telefoni.
Navnet Brumleby bunder i at bebyggelsen var placeret ude på fælleden, hvor køerne gik og 'brumlede' (betegnelse for koens småsnakkende brummelyde).
