Buddhistisk folkereligiøsitet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Buddhistisk Folkereligiøsitet
Denne form for religiøse handlinger der her er omtalt, er inden for den tibetanske buddhisme.
En stor del af buddhisternes tilværelse er deres religion (buddhisme), og især de religiøse handlinger, der skal skaffe dem en god karma eller afværge ondt er med til at præge hverdagen. Hele tiden at være fokuseret på skabelsen af karma betyder ikke, at livet er et hårdt slid for at gøre gode gerninger, for handlinger er kun gode, når de er en handlen ud af hengivenhed for Buddha og Buddhas lære (dharma).
Bønner er en stor del af buddhisternes hverdag. De følger dem i næsten alle dagens gøremål. De fremsiger mantraer som en naturlig ting, så som vi andre finder at spise en naturlig ting. Fremsigelsen af mantra er ofte forbundet med brugen af bedekrans eller bedemølle. I ethvert tibetansk hjem er der et husalter, oftest bestående af en buddhafigur og 7 ofringsskåle. En tilfældig dag kan starte som denne: om morgenen anrettes alteret, og buddhisterne begynder oftest med at bøje sig ned tre gange foran det, muligvis efterfulgt af en meditation. Efter meditationen fejes gulvet. Dette ritual udføres for at jage onde ånder ud, dette gælder både de indre og ydre. Derefter går mange(evt. med deres husdyr) en tur rundt om det nærmeste tempelområde mens der siges mantraer. Ved at gå rundt om det hellige sted modtages åndelig kraft og styrke. Enkelte laver glidefald, dvs. at de måler hele vejen rundt med deres krop. Glidefaldet er endnu en religiøs handling. Det er et tegn på hengivelse samt en renselse af legeme, tale og sind. Legemet renses, idet man udfører denne religiøse handling på hellig jord. Talen da man samtidig fremsiger tilflugtsbønnen,, og sindet renses samtidig, da man i en indre meditation forestiller sig et meditationsbillede, der symbolisere denne tilflugt. Med dette glidefald mener buddhisterne at få fjernet følelserne af stolthed og andre egoistiske følelser og vender sindet mod erkendelse.
