Café Rusts Historie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Rusts historie er et spejl på halvandet årtis ungdomskultur. Fra postpunk og grunge over britpop og easy listening til elektronisk musik. Og tilbage igen. Læs hvordan festen voksede, mens Rust udviklede sig fra græsrodscafé til Nørrebros førende restaurations-virksomhed.
I 1987 landede tyskeren Mathias Rust på Den Røde Plads i Moskva i en sportsflyver. Det var i slutningen af den kolde krig, og jerntæppet mellem øst og vest havde i næsten fire årtier gjort luften i Europa kold og anspændt. I vesten samlede folk sig i protestbevægelser, deriblandt Next Stop Sovjet, som er den egentlige grundlægger af Rust. Fra juli 1989 fungerede Kafé Rust som bevægelsens kampagnecafé og festlokale.
[redigér] Next Stop
opkaldte deres café efter den unge tysker, fordi hans farefulde færd gennem avancerede radarsystemer og snorksovende russiske bureaukrater var et symbol på deres egen plan om en civil, privat invasion af skandinaviske tanker og kulturaktiviteter med det formål at gøre en kold stemning varm. Next Stop kulminerede i September 1989 med et fire uger langt ophold i Sovjetunionen, hvor 3000 skandinavere deltog. Få måneder senere sad en lille gruppe aktivister alene tilbage i huset i Guldbergsgade. Mens deres kammerater gik i gang med at uddanne sig og søge indflydelsesrige stillinger, besluttede de at omdanne Rust til regulær bar og spillested. En mindre istandsættelse blev påbegyndt i slutningen af december.
[redigér] Rockklub mellem Sort Sol og John Mogensen
Rust åbner med et brag af en fest 2. februar 1990. Ska-bandet Napoleon Solo spiller live, og huset er fyldt til bristepunktet. Sådan går det dog ikke de følgende dage, hvilket i øvrigt altid har kendetegnet Rust. Vi lever af vores ideer - af og til går der bare noget tid inden folk opdager dem.
Rust får dog hurtigt fodfæste i det københavnske musikmiljø. Huset i Rådhusstræde er kørt fast, og Rust finder en niche i sprækken mellem den indforståede postpunk fra sen-80’erne og den festorienterede rock’n’roll. Gennembruddet kommer med koncerter med Trains & Boats & Planes (med Nikolaj Nørlund) og Sort Sol.
Samtidig hitter de skæve initiativer. Klubben til John Mogensens Minde stiftes 9. marts og danner ramme om legendariske aftener. Hipstere, landsbytosser og musikere skaber en unik kult, hvor religiøs tilbedelse og ironisk distance går fint i spænd. Master Fatman danner heavyrockbandet Bronson & Psykopaterne, der spiller deres eneste koncert på Rust den 21. september. Inden koncerten slutter, smadres klubben af BZ’ere og gaden ryddes af visirklædt politi.
[redigér] Langtidsledige i spidse støvler
Rust bygges om for første gang I 1991. Okkergul svampemaling afløser russisk 20’er-design. Vi stryger Kafé og skifter navn til 'Rust'. Undertitlen bliver fremover: Bar, Rockklub, Spisehus, og samtidig omdannes stedet til selvstyrende beskæftigelsesprojekt. Alle ansættes med løntilskud. Nogle kommer fra socialt belastede miljøer, andre er musikere og bohemer. Menuen i spisehuset spænder fra dansk husmandskost til mexicanske specialiteter. Når det er bedst, er vi et fund til prisen. Når det er værst, vil man hellere besøge en pølsevogn.
Efterhånden lyder der smågnavne grynt om konkurrenceforvridning fra nabocaféerne. Rust er ombejlet af velmenende socialarbejdere i det offentlige og skildret og beskrevet af opmærksomme kulturjournalister. Jo mere initiativet vokser, jo større bliver risikoen for at bomben under Rust eksploderer. Stedet er ved at blive så stort og professionelt drevet, at man ikke klarer sig dårligere end ”rigtige” spisesteder, så hvorfor støtte med offentlige skattepenge?
Set i bakspejlet og med modne politiske briller, forstår man godt at konkurrenterne reagerede. Beskæftigelsesprojekter, ikke bare på Nørrebro, havde udviklet sig til noget, der mere mindede om pasningsordninger og voksne legepladser end igangsætning af unge ledige.
[redigér] Gårdhaven sparker røv
Åbningen af gårdhaven på Rust i 1992 falder sammen med en langvarig hedebølge. Indendørscaféerne tørlægges, og Rust kommer for alvor på bykortet. Danmark vinder europamesterskabet i fodbold, danskerne stemmer nej til den europæiske union, og begge begivenheder fejres behørigt på Rust.
Under Jazzfestivalen spiller Master Fatman for første gang sammen med hans Tyrolian Jazzmessengers, bestående af bl.a. Hugo Rasmussen (bas) og Nanna Lüders (sang). Gøglertruppen Die Onkels opfører Rust Revyen for første gang. Den spiller for fulde huse på fem lune sommeraftener i træk i gårdhaven og får fantastiske anmeldelser i dagspressen.
Gårdhaven bliver i mange år frem et vartegn for Rust. Grillen dufter af sizzling barbeque, og man får fornemmelsen af, at Rust er blevet et moderne gå-i-byen sted. En stor, trofast crowd - hvoraf mange senere har fået et livsvarigt forhold til stedet - hænger ud i Guldbergsgade. Men succesen giver også problemer. Miljøkontrollen forbyder elektrisk livemusik på Rust pga. naboklager og vi fortsætter unplugged i næsten et år. De øvrige caféer får held til at standse beskæftigelsesprojektet, og Rust fortsætter på kommercielle betingelser fra 1. december. Ironisk nok afholder det ikke den daværende ejer af en anden lokal bar, Bananrepublikken, Jens Rottböll, i at malke kommunens kulturkasse for langt større konkurrenceforvridende summer, da han nogle år senere tiltræder som direktør for musikhuset Vega.
Uagtet presset udefra udvider Rust alligevel. Den 9. november åbner spisehuset, så live-musik og spisning får hver sit lokale. Med beskæftigelsesprojektets ophør overtages køkkenet af Jens Heding og Dan Schumacher. De er blandt de første køkkenchefer ud af den generation, som i dag tegner billedet i byen. Rust bliver en gastronomisk perle.
[redigér] Stiv pik og håret tilbage
Beskæftigelsesprojektets afslutning indleder en ny æra på Rust. Året er 1993, og ved et tilfælde spiller en DJ til en af stifternes 30 års fødselsdag. Den til lejligheden byggede DJ-pult erstattes først den 30. oktober 1999, hvor den store ombygning går i gang. Festen bliver en kæmpesucces, også for dem, der bare kom forbi. Siden har der været natklub på Rust hver weekend.Mens regnen vælter ned i den vådeste sommer i mands minde, lydisoleres Rust. Rockklubben spiller atter elektrisk fra september. Den 27. November får Rust oven i købet natbevilling. I løbet af få dage eksploderer klubben i et langt 90’er-party, hvor blandingen - som Dorte Hygum Sørensen engang skrev i Politiken - mellem ”bar og vulgær rockklub” har en magisk tiltrækningskraft.
Eller som Hotel Hunger synger i deres hyldestsang til Rust, A World Without Sundays. Hver dag er en fest, søndage soves væk med tømmermænd, og natklubben er kommet for at blive. Stiv pik og håret tilbage er uløseligt forbundet med den tid.
Foran Rust strækker køen sig så langt øjet rækker i alt fra frostgrader til tropenatstemperaturer. De spidse cowboyboots er gemt væk til fordel for Dr. Martens-støvler og læderjakkerne er skiftet ud med skovhuggerskjorter. Ni ud af ti mænd er kronragede og har anlagt fipskæg. Seattle sætter dagsordenen på musikscenen. Rust skiller sig ud fra de andre natklubber. Madonna og George Michael finder sjældent vej til grammofonerne. I stedet hedder Hitsene Smells Like Teen Spirit, Give It Away og Killing In The Name…, garneret med guldrandede klassikere som Sympathy For The The Devil og Passenger. Ikke just normalkost på københavnske natklubber. I foråret viser Dizzy Mizz Lizzy den påtrængende nutid i dansk rock. Og midt i de brølende el-guitarers tid dukker 70’ernes børne-TV-legende Povl Kjøller op med en kultagtig comeback-koncert på Rust. I løbet af sommeren åbner Spisehuset som natcafé med små live-acts. Bands som Grunge Has Shot Itself og Knud Lavard Band skaber mindeværdige nætter. Live-året 1994 slutter med Hotel Hunger, som den 27. december spiller deres mest legendariske koncert på Rust. Next Stop København, der hidtil har stået som indehaver, trækker sig - som konsekvens af beskæftigelsesprojektets ophør - ud af driften. RUST ApS stiftes.
[redigér] Briterne vågner igen
Rust står bag Avenue Festivalen i 1995 i protest mod at være blevet vraget til den første Carlsberg-sponserede Venue-Festival p.g.a. klubbens Tuborg-sponsorat. I Pressen mister Venue troværdighed på sagen, og Rust får mere omtale end de Venue-deltagende spillesteder.
Rust fejrer 5 års fødselsdag sammen 300 indbudte celebrities. Hotel Hunger og Led Zeppelin Jam optræder. Opvarmningsbandet er stedets daglige ledelse, som giver Neil Youngs Hey Hey My My til stor morskab for publikum. Grungen skyder sig selv, håret vokser ud i grydeformationer og T-shirtsene får mod-motiver a la Royal Air Force. Alle synger med på Girls & Boys og Wonderwall, britpoppen er over os, og Rust følger med.
Den 4. november giver amerikanske Jason & The Scorchers en mindeværdig koncert på Rust. Sangeren går fra scenen over alle borde til bardisken uden at vælte en eneste fadøl. Der tales stadig om den nat.
[redigér] Spisehuset får fire kokkehuer
Rust nomineres som 'årets klub' i 1996, hvor gratisbladet Nat & Dag første gang uddeler sin københavnerpris. Prisen går til bookingbureauet & koncertarrangøren Motor. Venue og Rust finder hinanden, og Rust deltager i spillestedsfestivalen for første gang. Senere på foråret spiller det danske punkband Strawberry Slaughterhouse, og bandrummet smadres for første gang i klubbens historie. Da bandet vender tilbage i oktober smadres bandrummet igen. Anderledes fredeligt går det for sig, da Steve Wynn Quartet & Alannah Myles optræder i forbindelse med kulturby-samarbejdet Subcity.
I natklubben hærger easy listening-bølgen. Tuborgs nye musikproduktchef Steen Albrechtslund og hans makker Henrik Daldorph viser, at de ikke har mistet taget, siden de glade dage som DJ’s på Odense-klubben Birdies & Boogies: Herb Alpert, John Barry, Sergio Mendes og Burt Bacharach mixes med Leftfield og Lamb. Allerede på den tid var el-guitaren truet som enehersker.
Den 12. september åbner Rust-folkene Pussy Galore’s Flying Circus på Sankt Hans Torv. Stedet markerer en helt ny stil og standard - både for Rust og København. Der er hverken skyggen af fransk brasserie eller chili con carne. Hvor Rust er rå og maskulin, fremstår Pussy Galore lys, luftig og feminin. Stedet indrettes af arkitekt Bo Ramlyng i samarbejde med grafisk designer Peter Waldorph - og Henrik Ib og Lars Orlamundt fra Rust.
Arne Jakobsen er det store forbillede, James Bond er historien, og blandingen af dansk og multinationalt køkken - garneret med et ambitiøst drinkskort og hjemmelavede kryddersnapse - er indholdet. Med åbningen af Pussy Galore ophører Rust med at have åbent om dagen. 1996 slutter med, at Spisehuset tildeles fire Kokkehuer af Jonna Dwinger i Politiken.
[redigér] Rocken stagnerer, technoen lurer
Den elektroniske duo Puddu Varano optræder til 'Tronisk Torsdag' hver uge sommeren igennem i 1997, og det afføder ideen om en fast, ugentlig klub for elektronisk musik. Club Lust begynder at tage form i bookingafdelingen. Ledelsen af Rust tager på inspirationstur til London. Ideen om ”Bassment” høres for første gang over brunchen i Notting Hill. Sommeren står for alvor i Pussy Galores tegn og Skt. Hans Torv forveksles med Seinens venstre bred. Den cubanske nationaldrink 'Mojito' går sin sejrsgang over torvet og lever op til sit ry som et meget sensuelt krydderi på lune sommernætter.
[redigér] Onsdag bliver festdag
I januar 1998 nomineres Pussy Galore til 'årets café' ved Nat & Dags københavnerpris. Prisen gives til event-restauranten og udendørsbaren Base Camp for deres indsats i de tre måneder, stedet havde åbent på flydedokken, hvor Thorsen senere kom til.
Den 20. januar åbner Club Lust med DJ´en Al Lindrum og musikeren Morten Varano som værter og musikalske styrmænd. Konceptet går ud på at lade electronica-musikken krydse klinger med levende musikere fra rock-, pop- og jazzmiljøet. Klubben lægges om onsdagen for at befri stemningen fra hektisk weekendatmosfære. Club Lust sætter fra starten nye standarder for clubbing i København, og Rust er stuvende fyldt hver onsdag. Spændende jams med danske notabiliteter suppleres efterhånden med flere og flere udenlandske klasse-DJ’s.
En skitse til udviklingsplanen 'Rust 2000' afleveres af arkitekt Bo Ramlyng. Bygningen og udvidelsen med 'Bassment' projekteres som første fase af planen. Bliver Bassment en succes, fuldbyrdes planen.
Den 3. september spiller Velvet Underground-legenden John Cale live på et udsolgt Rust. Mytens tilsynekomst på scenen markerer endnu engang, at rocken - trods Lust-succes og Bassment-projektering - ikke kan afskrives helt. Mens publikum giver Cale stående ovationer, står scenedøren og blafrer i vinden; John has left the building…
[redigér] Bassment åbner
Nytårsaften åbner Bassment i den gamle fyrkælder under spisehuset. Mens 1999 skydes i gang, har den elektroniske musikbølge nået sin foreløbige kulmination på Rust. Klubben har nu fået en decideret scene, hvor DJ´en er det kunstneriske midtpunkt for begivenhederne. Glasgulvets pulserende blålys, entréen over den elegante gangbro og det simple lydanlæg, som minder om en blanding af jetmotor og en kolossal luftkanal, markerer en helt ny stil på Rust. Juvelen i kælderen trækker fulde huse hver weekend fra day one. Fotosessions til diverse magasiner skydes i dagtimerne. DJ-æraen sætter for alvor ind, og musikerne får hård konkurrence om at være tidens hotteste artister. Rust får - udover den faste skare af resident DJ´s og andre hjemlige navne - internationalt besøg af folk som Francois Kevorkian, Howie B, Kerri Chandler, Afrikaa Bambaataa, og DJ Krush. Ledelsen af Rust vedtager at igangsætte udviklingsplanen 'Rust 2000', som går ud på geare stedet til de krav, man med rette kan forvente af en nat- og musikklub. New York er denne gang målet for inspirationen. Ombygningen forventes færdiggjort i slutningen af året.
Rust Spisehus lukker efter seks et halvt år. Pladskravene som 'Rust 2000' stiller samt det kommende engagement på Det Kongelige Biblioteks nye udbygning Den Sorte Diamant gør, at Rust vælger at koncentrere kræfterne omkring det, huset alt andet lige altid har haft mest succes med: musik og clubbing.
Om sommeren får Pussy Galore og Rust stor succes med wok-bar i mediebyen på Roskilde Festivalen. Den 14. september åbner 'Søren K - restauranten I Det Kongelige Bibliotek'. I oktober får Søren K på en og samme dag fire stjerner i to anmeldelser i henholdsvis Berlingske Tidende og Jyllandsposten. Nytårsdag gentages successen, da Søren K får fire kokkehuer i årtusindets sidste madanmeldelse i Politiken.
16. December genåbner Rust i en total ombygget form med et brag af en fest. Faze Action og Trickbag spiller live.
[redigér] Rust fylder 10 år
Det nye Rust får en kanonstart fra day one. Aldrig har så mange mennesker besøgt klubben, og aldrig har så mange mennesker stået kø udenfor. De syv nye resident DJ´s - Thomas Madvig, Nima, Tony M, 360, Jesper Rummenigge, Bagx og Aron Loud - gør en bemærkelsesværdig indsats bag pultene. Musikprofilen er langt mere undergrundsorienteret end før, men det nye dansegulv - der er tre gange så stort som det gamle - er pakket til bristepunktet fra elleve til fem om morgenen.
Den 2. februar 2000 fylder Rust 10 år. Lige så fuld af fremtid og nyskabelse den foregående måned var, ligeså nostalgisk er fødselsdagsfesten, som åbner årtusindets anden måned. Tidligere ansatte fra de første år, stamkunder fra alle ti år, musikere og venner fejrede ikke alene en klubs fødselsdag, men også afslutningen på et mindeværdigt årti, hvor Rust i høj grad var et fælles omdrejningspunkt. Papas Gotta Brand New Bag, Die Onkels, Howie B, DJ Bagx og Jesper Rummenigge udgjorde den brogede skare af artister. Rust uddelte samtidig Rust Prisen for første og eneste gang.
Efter fødselsdagen bekender Politikens Erik Jensen sig i den eneste klumme, han nogensinde har skrevet om et spillested, som stenalderfundamentalist og mener, at det nye Rust ligner en højteknologisk landingsbane for techno og ligesindede stilarter. For Jensen var festen en afsked med den klub, han igennem 10 år har betragtet som byens rockklub numero uno. I virkeligheden burde Jensen nok mere have overvejet sit eget forhold til ungdomskulturen. For mens Rust faktisk fortsatte ufortrødent med at arrangere koncerter med blandt andre Dee Dee Ramone, Tobias Trier, Richard Thompson (Fairport Convention) og Outlandish med langt højere besøgstal end nogensinde før, skrev Jensen mere om kombinationen af fodbold- og ølkultur end om musik.
[redigér] Klubscenen boomer
I år 2000 solgte Rust 70% af alle sine koncertbilletter, hvilket er en belægningsprocent de færreste i kulturlivet som helhed tør drømme om. Og den kunne måske være endnu bedre - ikke bare på Rust - hvis medierne ikke udelukkende understøttede MTV-polariseringen af musikudbuddet og skrev lidt mere om de artister, der er på vej op. Uanset succesen på live-scenen er det dog klubscenen, der stod for de mest mindeværdige oplevelser på Rust i år 2000. Ikke mindst Ninja Tunes to fantastiske nætter med Kid Koala i april og oktober samt Lazy Dogs fænomenale ind- og triumftog i december. Men også Wall Of Sound i oktober, Gilles Peterson i januar og Kevin Yost i Bassment i december. Et væld af udenlandske topnavne blandet med en dansk talentmasse sætter for alvor clubbing-kulturen igang. De tider hvor DJ’en var en jukebox, man kunne ønske sange hos, er afløst af et ambitiøst felt af musikalske guider, der kan løfte stemningen helt derop, hvor kun live-koncerter har været før. Nu er kroppen bare kommet med. I slutningen af 2000 vælger Club Lust at stoppe på toppen. Al Lindrum vælger at koncentrere sig om sit DJ-virke, mens Morten Varano fortsætter som onsdagsarrangør. Sammen med Kwame Dako danner han et nyt team, og udvikler en ny klub, som får navnet Voodoo Club. Musikprofilen justeres, og de tunge tech- og housebeats skiftes ud med en mere etnisk profil præget af latin, afro, breakbeat og rare grooves. Publikum ændrer karakter, men ikke volumen. Lokalet er stadig fyldt, selvom andre københavnske klubber efterhånden også er begyndt at lave onsdagsarrangementer.
[redigér] Generationsskifte
I efteråret 2001 banker virkeligheden imidlertid på. Ligesom de fleste andre nattesteder oplever også Rust et dyk ovenpå terrorangrebet i New York den 11. september. Hele nattelivsbranchen mærkes af den kollektive angst, og Rust benytter lejligheden til at tænke nyt. I sommeren 2002 fratræder Ole Dreyer som DJ- og musikbooker, og ledelsen overlader "kultur" tøjlerne til musikeren Morten Varano. Med Morten Varano i spidsen for bookningen kom der ny dynamik i huset, og igen bliver køerne lange foran Rust. Onsdagene overlades til DJ Schack og Geo Rasmussen, som starter klubben Midweek Brakes. En klub dedikeret til hiphop og B-boy-kultur, og som uden slinger fortsætter Rusts tradition for propfyldte onsdagsfester. Også torsdagene sættes i system i efteråret 2002, hvor Kjeld Tolstrup starter klubben All DJ’s Are Idiots. En klubaften, som afspejler rockens tilbagevenden til dansegulvene. Bands som The Strokes, The White Stripes og The Hives har bragt den sexede og festegnede garagerock tilbage i rampelyset, og i New York blandes punk og rock med electro og sleazy 80’er-attitude i den såkaldte electroclash. Kjeld Tolstrup og hans Hip Wedding Sound System kalder det punkdisco og gør torsdagene mere sexede end nogensinde.
Både natklubben og live-scenen oplever fremgang, og det hele kulminerer lørdag den 22. februar 2003, hvor der bliver sat ny publikumsrekord for en enkelt aften. Over 1100 mennesker er igennem døren en aften, hvor Luke spiller live, hvorefter DJ’en Rune RK holder pladereception på natklubben for sin nye Artificial Funk-single.
Således har Rust bevæget sig fra græsrodscafé til professionel og trendsættende natklub. Men fundamentet ligger som altid i de alternative miljøer, og ambitionen er stadig den samme; at både natklubben og spillestedet skal pejle tidsånden som en af populærkulturens fortropper. Festen fortsætter, fire dage om ugen.
