Chronicon Roskildense
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Chronicon Roskildense (Dansk: Roskildekrøniken) er et lille dansk, historisk værk, hvilket med undtagelse af et par årbøger er det ældste kendte forsøg på at skrive en sammenhængende beretning om dansk historie af en dansk forfatter. Den behandler tiden fra kristendommens introduktion i Danmark til forfatterens egen tid. Manuskriptet er skrevet på latin.
Den originale krønike dækker tidsperioden fra 826 til ca. 1140. En senere tilføjelse fra kong Valdemar 1.s tid, der fylder et par sider, omhandler perioden til år 1157, hvor kong Valdemar 1. overtager den danske trone. Dog er disse sider mest baseret på citater fra andre kilder.
Forfatteren er ukendt, men det menes, at han må have haft en eller anden forbindelse til Roskilde Domkirke, da han udtaler sig med sikkerhed om anliggender, der omhandler Roskilde. Kirkelige forhold har ingen interesse for forfatteren, og han skriver livligt om alle slags anliggender omkring sig. Begivenhederne selv er kun kort beskrevet, mens personerne, der deltager i dem eller som skabte begivenhederne, er i krøniken beskrevet med stor passion.
Modsat Saxos Gesta Danorum eller Svend Aagesens Brevis Historia Regum Dacie, hvilket er dansk historie set fra sejrherrens side, beskriver chronicon Roskildense ofte den 'tabende' side i de samme temaer, der bliver behandlet af Saxo og Svend Aagesen. Til tider virker forfatteren bitter, og dog er denne kendsgerning også medvirkende til at gøre krøniken til et interessant historisk værk. 'Vinderne' skriver historien, men dette værk er historie set fra den 'tabende' side
De tidlige dele af krøniken er i mange tilfælde baseret på Adam af Bremens Descriptio insularum Aquilonis, nogle gange endda med direkte citater. Dog har forfatteren kun taget det, han skulle bruge, og forståelsen er ikke altid den samme som i Descriptio insularum Aquilonis.
Som med mange danske krøniker er det nøjagtige tidspunkt for nedskrivningen ikke kendt. Den originale krønike ender meget pludseligt. Oluf II Haraldsen, søn af Harald Kesja, bliver omtalt, somom han stadigvæk skulle være i live, og han blev dræbt i 1143. Det sidste stykke er om Rikes og Eskils uenighed om, hvor ærkebispestolen i Lund skulle være. Afgørelsen faldt til fordel for Eskil. Dette skete i 1137-1138. Derfor må krøniken have været færdig mellem 1138 og 1143. Men som sagt ender værket brat, så dette var måske ikke den planlagte slutning.
Det originale manuskript er gået tabt, og krønikerne, der eksisterer, er kun kopier lavet i henholdsvis det 13., 16. og 17. århundrede.
De latinske kopier:
- Universitetsbibliotek, Kiels Universitet, S. H. 8 A.8° (13. århundrede)
- Den Arnamagnæanske Samling, København, AM 107 8o (16. århundrede).
- Uppsalas universitetsbibliotek, De la Gardie XXV-XXIX (17. århundrede)
[redigér] Se også
[redigér] Reference
- Den Ældste Danmarkskrønike (Roskildekrøniken), Jørgen Olrik, Copenhagen, 1898
- Roskildekrøniken - Den ældste Danmarkshistorie, Lotte Fang, Forlag Sesam A/S, Viborg, 1979, ISBN 87-7324-517-8
