Commodore 64
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Commodore 64, også kendt som "brødkassen" på grund af dens ydre udforming, er en hjemmecomputer som vandt stor udbredelse i 1980'erne. Den er efterfølgeren til Commodore VIC-20 og forgængeren til Commodore 128. Dens førsteplads blandt hobbybrugere og entusiaster blev først for alvor truet, da Commodore International lancerede Amiga'en.
Commodore 64 indeholder en 8-bits 6510-mikroprocessor (På 0.987 Mhz for PAL verisonen og 1.023 Mhz for NTSC versionen), har 20 Kb rom og 64 Kb ram.
Grafik-chippen (VIC-II) har 16 farver, 8 sprites, mulighed for scrolling m.m. Opløsningen er 40x25 tegn eller 320x200 pixels.
De fleste bruger en båndstation, men det er også muligt at få både 5 1/4"- og 3 1/2"-diskettedrev til den.
Lyd-chippen (SID) har tre stemmer og seks oktaver og hedder i de ældre versioner SID6581 og i de nye SID8580.
Commodore lancerede også en transportabel udgave af Commodore 64, kaldet Commodore SX-64,samt en mindre kendt version Educator 64 som var en Commodore 64 der var indbygget i et PET 4000 metalkabine, og primært tiltænkt skoler i USA.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
Wikimedia Commons har medier relateret til: |