Danmarks Journalisthøjskole
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danmarks Journalisthøjskole (DJH) er en undervsiningsinstitution beliggende på Olof Palmes Allé i det nordlige Århus. Stedet uddanner journalister og fotojournalister på en 4-årig uddannelse, hvoraf 1½ år foregår i praktik. Tv/billed-journaliststuderende bliver dog ikke længere optaget efter 2001. Derudover er der en et-årig diplomuddannelse og en diplomuddannelse for etniske minoriteter.
Journalistuddannelsen i Århus startede i 1946 som et kursus på Aarhus Universitet. Navnet Danmarks Journalisthøjskole har været brugt siden 1962, mens loven om journalisthøjskolen først blev vedtaget i 1970. Den nuværende journalisthøjskole på Olof Palmes Allé blev indviet i 1973.
Rektor for skolen er pr. 2006 Kim Minke.