Dansk Arbejdsgiverforening
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), er hovedorganisation for 13 arbejdsgiverforeninger på det danske private arbejdsmarked. DA er en medlemsstyret arbejdsgiverorganisation, hvis formand er Jørgen Vorsholt, mens Jørn Neergaard Larsen er adm. direktør.
DA ejer og driver også konferenceejendommen Egelund Slot.
Ca. 29.000 virksomheder inden for bl.a. industri, handel, transport, service og byggeri er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] DA's medlemmer:
- AI-BOA
- Dansk Byggeri
- Dansk Erhverv
- Dansk Industri
- Dansk Textil & Beklædning
- Danske Malermestre
- Danske Mediers Arbejdsgiverforening
- Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland
- Grafisk Arbejdsgiverforening
- HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen
- Danmarks Rederiforening
- Sammenslutningen af mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark, SAMA
- TEKNIQ Installatørernes Organisation
[redigér] DA's historie
Tanken om et organiseret samarbejde mellem arbejdsgiverne var i 1896 ved at modnes, og en enkelt begivenhed førte til handling. Det var strejken i 1896 på Frederiksholms Teglværker. Virksomhedens direktør Vilhelm Køhler opsøgte Entreprenørforeningens formand Niels Andersen, for at drøfte dannelsen af en fællesorganisation, som kunne sikre en ensartet og fast optræden på arbejdsgiversiden. De to mænd blev enige, og "Arbejdsgiverforeningen af 1896" blev stiftet 19. maj.
DA grundlægges den 19. maj 1896 og Ritzaus Bureau modtog følgende meddelelse:
Under Navn af ”Arbejdsgiverforeningen af 1896” har følgende Foreninger og Forretninger i Dag sluttet sig sammen til fælles Optræden under opstaaende Arbejdskonflikter og for at opnaa roligere og stabile Forhold paa Arbejdsstederne: Entreprenørforeningen, Teglværksforeningen af 1893, Murermestrenes faglige Organisation, Kjøbenhavns Tømrerlav, Foreningen af Brolæggerentreprenører i Kjøbenhavn, Faxe Kalkbrud, Kjøbenhavns Kalkværker samt Mørtelfabrikkerne.
Med mørtelfabrikkerne henvistes til virksomhederne ”Maag & Müller” og ”Johannes Clausen”. Det blev vedtaget at indrette sig i kontorlokaler på Murerlaugets kontor.
Efter det konstituerende møde i Arbejdsgiverforeningen af 1896, valgtes følgende til bestyrelsen:
- Niels Andersen, formand
- Murermester Kruse, næstformand
- Oldermand, murermester Vilhem Køhler
- Murermester Niels Rasmussen
- Tømrermester Fred. Hansen
Det første budget for Arbejdsgiverforeningen af 1896 (senere Dansk Arbejdsgiverforening), var yderst nøjsomt. Det blev besluttet, at de ni medlemmer hver skulle indbetale 30 kr. og foreningerne skulle desuden indbetale 1 kr. pr. medlem. I foreningens første leveår havde den indtægter på kr. 861,36 og udgifter på kr. 584,85 og dermed et overskud på kr. 276,51. Udgifterne dækkede bl.a. honorar til foreningens første ansatte, nemlig sekretær J. Tronier. Han fik ikke mindre end kr. 300,00 om året.
I 1899 tog foreningen navneforandring til "Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening".
Det var også i 1899 det store sammenstød med fagbevægelsen kom. Det hele begyndte med en strejke blandt jyske snedkersvende. Snedkersvendene forkastede den aftale arbejdsgiversiden og snedkerforbundet var blevet enige om. Arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse trådte sammen og erklærede lockout for samtlige de hos Arbejdsgiverforeningens medlemmer beskæftigede snedkersvende under Dansk Snedkerforbund. Henover sommeren udvidedes lockouten betydeligt, hvilket fik parterne til at ønske et forlig. Således kunne det berømte Septemberforliget underskrives den 5. september 1899.
Arbejdsgiverforeningens administration havde i slutningen af 1890'erne til huse i en toværelses lejlighed ved Stranden 6. I 1909 blev det besluttet at opføre en administrationsbygning på hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade. I 1911 blev bygningen indviet og foreningen flyttede hermed til Vester Voldgade 113 hvor den har haft til huse lige siden.
[redigér] DA's huse
Som nævnt begyndte arbejdsgiverforeningen under meget beskedne forhold, ved i første omgang at leje nogle lokaler hos Murerlauget i Studiestræde. I 1899 fik foreningen egne lokaler i Ved Stranden 6. I 1906 udvidede foreningen sit domicil ved at få tre værelser til i Ved Stranden 4. Men der var stadig mangel på plads, så i 1909 belsuttede man at bygge sit eget hus. Man vaklede mellem en grund i Niels Brocksgade og så hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade, og valget faldt altså på Vester Voldgade. Her lå "Stiftelsen for gamle Haandværksmestre og deres Enker i trange Kaar". Stiftelsen blev købt for 160.000 kr. Det nye hus blev tegnet af arkitekt Axel Berg. I 1916 købte DA nabogrunden Vester Voldgade 111, hvor der var beværtning i kælderetagen og smedje og høns i gården. I 1929 besluttede man sig for at bygge på 111-grunden. Det gamle hus der lå her blev revet ned, og under udgravningen stødte man på bolværker fra den tid da Kalvebod Strand lå her. Man støde også på et menneskehoved iført en filthue - måske en svensker som sammen med Kong Karl X Gustav i 1659 prøvede at erobre København.
I 1954 købte man Vester Voldgade 109, en fin gammel ejendom fra 1758 (bygget af Uldrich Edinger). I 1974 købte foreningen Ny Vestergade 13, hvor bl.a Grevinde Danner's lejlighed ligger, hun havde vinterbolig her i 1860'erne. Endelig købte man i 1989 Vester Voldgade 107/Ny Vestergade 15-17. Herved kom grundene i "Carted Nr. 35 og Nr. 38 i Wester Qvarteer" igen på én hånd, som de var på det første skøde i 1671, hvor Christian V gav skøde på grundene 'Carted Nr. 35 og Nr. 38 i Wester Qvarteer' til Robert Colnet. I 1955 købte man Egelund Slot af arveprins Knud. I 1960/61 byggedes kursusejendommen Arresøhøj, i 1970/71 Kursusejendommen Bøgehøj og i 1990 kursusejendommen Gl. Vindinge. De sidste 3 bygninger ejes ikke længere af DA.
[redigér] DA's formænd siden starten i 1896
- Etatsråd Niels Andersen 1896-1907
- Oldermand Kaspar Rostrup 1907-1911
- Direktør S.C. Hauberg 1911-1920
- Bogtrykker H. Langkjær 1920-1932
- Ingeniør Julius Madsen 1932-1938
- Æresoldermand, murermester Esper Eising 1938-1941
- Civilingeniør T.K. Thomsen 1941-1945
- Fabrikant Hans L. Larsen 1945-1955
- Civilingeniør Ejnar Thorsen 1955-1960
- Fabrikant Svend Heineke 1960-1970
- Direktør, bogtrykker Leif Hartwell 1970-1977
- Direktør Jens Thorsen 1977-1983
- Direktør Benned Hansen 1983-1988
- Direktør, civilingeniør Poul Hedegaard 1988-1992
- Koncernchef Niels Laurits Thygesen 1992-1995
- Direktør, købmand Niels Fog 1995-2003
- Formand Jørgen Vorsholt 2003-
[redigér] Større konflikter på arbejdsmarkedet
- 1885 Jern-lockouten i København
- 1899 Storlockouten
- 1808 Typografkonflikten
- 1925 Ny storlockout
- 1936 5 ugers lockout
- 1946 Arbejdsmandsstrejke
- 1956 1956-konflikten
- 1961 Konflikt i jernindustri og på transportområdet
- 1973 Storkonflikt på DA/LO-området
- 1985 Storkonflikt på DA/LO-området
- 1998 Storkonflikt på DA/LO-området ("Gærkonflikten", idet mange hamstrede gær)
[redigér] Eksterne henvisninger
- DA's hjemmeside
- DA/LO Uddannelsesfondens hjemmeside
- DA's 75-års jubilæumsskrift
