Disneys renæssance
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Disneys renæssance betegner en periode fra slutningen af 1980'erne til midten af 1990'erne, hvor Disney producerede kritikerroste og økonomisk succesfulde tegnefilm.
Der er generel enighed om, at perioden blev sat i gang af Den lille Havfrue (1989), der ligesom den efterfølgende Skønheden og Udyret (1991) lod sig inspirere af Broadway-musicalen. Selvom Bernard og Bianca - SOS fra Australien udkom i 1990 medregnes den traditionelt set ikke som en del af renæssancen - sandsynligvis fordi den har mere til fælles med de tidligere Disney-tegnefilm end de øvrige film fra perioden.
Skønheden og Udyret blev som den første tegnefilm nogensinde nomineret til en Oscar for bedste film - en ære der sandsynligvis ikke vil kunne overgå andre animationsfilm i fremtiden, da der i 2001 blev oprettet en kategori for bedste animationsfilm.
Musikken til Den Lille Havfrue, Skønheden og Udyret og Aladdin (1991) blev komponeret af Alan Menken, hvis baggrund i Broadway-musicalen tydeligt skinner igennem.
Der er ikke samme enighed om hvornår perioden sluttede, som der er om hvornår den startede, men de fleste placerer afslutningen ved Løvernes Konge (1994), der endnu er den største økonomiske tegnefilmssucces nogensinde. Den efterfølgende Pocahontas (1995), nød hverken samme økonomiske succes eller kritikerros, som dens forgængere. Nogle placerer dog slutningen helt fremme ved Tarzan (1999), ikke mindst fordi Disney havde pænt økonomisk overskud på alle deres tegnefilm i klassikerrækken indtil 00'erne.
