Dværgfalk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dværgfalken (Falco columbarius) er en rovfugl som hører til falkefamilien. Den kendes i flugten på deres meget spidse vinger og forholdsvis lange hale og generelt lille størrelse. Ser man en falk meget tæt på, ser man et ret kraftigt næb, der lige bag overnæbbets nedadbøjede spids har en kraftig tak kaldet “falketanden”, som passer til et tilsvarende indsnit i undernæbbet. Til falkefamilien (Falconidae) hører ca. 60 forskellige arter, fordelt over det meste af jordkloden. Dværgfalkene er opdelte i 10-11 forskellige racer fordelt i en holarktisk cirkumpolar udbredelse i boreale og subarktiske områder. Dværgfalk arten Falco columbarius subaesalon er hjemmehørende i hele Nordatlanten. Det er især racens lange vinger, som adskiller den fra racen aesalon, som yngler i det nordlige Skandinavien og videre ind i Sibirien.

Indholdsfortegnelse 1 Udseende 2 Føde 3 Ynglebiologi 4 Eksterne henvisninger

[redigér] Udseende

Dværgfalken er den mindste af Europas falkearter. Den er 25 til 30 cm lang og har et vingespænd på 50 til 60 cm. Der er stor forskel på en han og hun dværgfalk. Hannen har gråblå overside og rustbrun underside med kraftige længdestriber. Hunnens overside er mørkebrun og undersiden er helt lysegulbrun med kraftige mørkebrune længdestriber.

Ungfuglene ligner hunnen indtil det næste tidlige forår, hvor fældningen til den voksne fjerdragt begynder, hvor de gråblå fjer bryder frem på oversiden af de unge hanner.

Hunnerne vejer i gennemsnit 210 g og er dermed noget større og kraftigere end hannerne, som i gennemsnit vejer 50 g mindre.

[redigér] Føde

Dværgfalken jager mest på åbne områder, hvor deres taktik er et overraskelsesangreb med stor fart. De fleste fugle bliver taget enten på selve jorden eller tæt derpå. Det er især dværgfalkens syn, som gør den til den perfekte jæger, dens synsceller i øjets nethinde er ca. 1.000.000 pr. mm². Til sammenligning har mennesket kun ca. 100.000 pr. mm². Det er ofte arter som stære, gråspurve, engpibere, skærpibere og stenpikkere det går ud over, men også vadefugle som hjejler og bekkasiner står på menuen. Det er utroligt, at dværgfalken kan tage en så stor fugl som hjejlen, der vejer ca. det samme som selve dværgfalken.

[redigér] Ynglebiologi

Dværgfalkene udvælger et territorium af en vis størrelse afhængig af fødetilgangen i området. I et stort område på Island er dværgfalkens territorium på ca. 35 km². Dværgfalken vil helst yngle oppe i de utilgængelige stejle fjeldsider, men den bygger ikke selv sin rede. Hvis den kan finde en gammel krage- eller ravnerede på et passende sted overtager dværgfalken gerne den. Men den kan også lægge sine æg direkte på den bare klippehylde uden nogen form for rede. Æglægningen begynder som regel i maj måned, og de lægger ofte 4 æg, selv om reder med 3 til 6 æg også er blevet set. Æggene er ca. 40 mm lange og ret runde, de er rødbrune med tæt siddende mørkere prikker. Rugetiden er ca. 4 uger, og ungerne er flyvefærdige efter knap 4 uger.

Når ungerne er klækket, er det hannen som jager, og han plukker ofte også sit bytte, inden han afleverer det til hunnen på et bestemt sted nær ved reden med ungerne i. Hunnen flår byttet i passende stykker, inden hun giver det videre til ungerne.

[redigér] Eksterne henvisninger

• Stamps.fo - Dværgfalk (Smyril) Falco columbarius subaesalon (Postverk Føroya om frimærket 2002, public domain, kilde)

Wikimedia Commons har medier relateret til: Dværgfalk