Dyveke Sigbrittsdatter
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dyveke Sigbrittsdatter (ca. 1490, Amsterdam - 1517) var den danske konge Christian 2.'s elskerinde.
Dyveke, hvis navn betyder "lille due", var datter af Sigbrit Willoms, også kaldet mor Sigbrit.
Hun traf prins Christian ved et bal i Bergen i 1507 (eller 1509) og blev hans frille samme nat (ifølge Hans Svaning). I 1513, da Christian blev konge over Danmark, flyttede hun med moderen til København.
Hun døde under ukendte omstændigheder 1517, måske af forgiftede kirsebær. Kongen anklagede høvedsmanden på Københavns Slot, Torben Oxe, for giftmord. Han blev dømt og halshugget.