Eiði
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||
![]() |
||
Indbyggere (2005) | 661 | |
Kommune | Eiði | |
Postnummer | FO 470 | |
Markatal | 48 | |
- Placering: N 62° 18' 1 W 7° 5' 20
Eiði er en færøsk bygd på det nordvestlige Eysturoy. Med de andre bygder Ljósá og Svínáir, havde kommunen 2005 721 indbyggere. Borgmester er Anfinnur Kruse.
Eiði har en moderne fiskerihavn med flere hjemmehørende trawlere og fire fiskevirksomheder, hotel, kiosk og grilbar med bensinsalg, 2 banker, posthus, tømmerhandel, konvelutfabrik og et sandblæsningsfirma. Se det ekstern link. Erhvervsvirksomheder.
Skolen fra 1965 har 7 klasser, ca. 70 elever, 9 lærere og er udvidet 1995 og 2000.
Eiði blev grundlagt i slutningen af 17. århundrede. Kirken er fra 1881. Siden 1986 har stedet haft Færøernes vigtigste vandkraftværk som får vand fra indsøen Eiðisvatn.
[redigér] Turisme
Højest oppe i bygden med en fin udsigt befinder sig Hotel Eiði med restaurant og campingplads. Hotellet har i 2006 fået nye ejere og er ved at blive restaureret. Lidt længere nede i bygden har glaskunstneren Elisabeth Ellingsgaard indrettet værksted og forretning med glaskunst. Midt i bygden er indrettet et lokalmuseum i et renoveret ældre traditionelt færøsk bondehus med røgstue Roykstova. Se hovedartiklen Færøske huse
Mod nord ligger det 343 meter høje Eiðiskollur med de berømte klipper Risin og Kellingin liggende foran. Mod nord hæver Færøernes højeste fjeld det 882 meter høje Slættaratindur sig.
Fodboldpladsen lægger landskabsmæssig meget smukt lige ud til Atlanterhavet, et stort trådhegn forhindrer at fodbolden flyver til havs. Se foto
[redigér] Litteratur
- Óli Egilstrøð: Úr Eiðis søgu. Eiði: Grunnurin Lækjan 2004, ISBN 9991831525 (415 S.) ("fra Eiðis historie, på færøsk) bogens hjemmeside