Elga Olga Svendsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elga Olga Svendsen (Elga Olga) (14. april 1906 - 26. juli 1992) var en dansk skuespillerinde og sangerinde. Hun er datter af skuespillerparret Olga Svendsen og Holger Reenberg og er halvsøster til skuespilleren Jørgen Reenberg. Hun debuterede i 1932 i en sommerrevy og det var da også revyen, der kom til at stå hendes hjerte nærmest gennem hele karrieren, bl.a. med mange roller i Holstebro Revyen, Randers Revyen og ikke mindst et mangeårigt engagement i Cirkusrevyen, hvor hun i 1953 lancerede visen Solitudevej, der hurtigt blev en landeplage. Elga Olga optrådte ligeledes på Casino, Betty Nansen Teatret, Fønix Teatret, Nørrebros Teater og Røde Kro Teater. Hun var gift to gange, først med en skrædder og sidenhen (i mere end 50 år) med en frisør og har datteren Jytte Elga Olga, der også er skuespillerinde.
[redigér] Filmografi
- Flådens blå matroser - 1937
- Thummelumsen - 1941
- Lykke på rejsen - 1947
- Vores fjerde far - 1951
- Kærlighedsdoktoren - 1952
- Krudt og klunker - 1958
- Mig og min lillebror - 1967
- Affæren i Mølleby - 1976
- Brand-Børge rykker ud - 1976
- Zappa - 1983
- Tro, håb og kærlighed - 1984
[redigér] Ekstern henvisning
- Elga Olga Svendsen på danskefilm.dk