Engesvang
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
![]() |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Engesvang er et overskueligt, velfungerende lokalsamfund mellem Silkeborg og Ikast ud til hovedvej 13 mellem Vejle og Viborg. Der er cirka 2700 indbyggere.
Her er de servicefunktioner, der skal til for at man kan trives her. Byen har to dagligvareforretninger, en døgnkiosk ogen benzintank. Der er pizzeria og gillbar, blomsterforretning, sparekasse og to bil-værksteder. Desuden en række frisører. Der er lægehus og tandlæge. Fra jernbanestation er der tog hver time mod Herning og Silkeborg. Engesvang ligger i Ikast Kommune, hvilket betyder, at de lokale busser er gratis. Der er desuden syv daglige busafgange fra og til Viborg. Den største arbejdsplads er Midtfrost, som er det største frysehus i Claus Sørensen-koncernen. Industrikvarteret indeholder desuden Camée, som er landets største broderi-virksomhed. Her er også Unitruck, Jessing Bænke, en virksomhed, der producerer tanke til industrien og JF Emballage, der producerer paller. LM Glasfiber har tidligere haft en stor produktion af møllevinger i byen, men fabriksbygningerne ligger nu tomme hen. Eberhart A/S er en virksomhed på Ågade, der fremstiller pølser og andre røgede charcuterivarer. På Birkevej er en virksomhed, Goldhair, der sælger frisør-artikler. Her er to busselskaber, Deuleran, der især kører rutekørsel og taxa, og Engesvang Turistfart, der kører turistkørsel i hele Europa. Byen har en række håndvækere, blandt andet murer, tømrer og elektriker.
Engesvang har en lang række kommunale dagplejere, men ingen vuggestue. Engesvang Fritidshus er sognets daginstitution, som er organiseret som én enhed men med flere adresser. Det er en aldersintegreret institution med børnehave og fritidshjem. Fritidsklubben og fritidshjemmet er placeret i tilknytning til Engesvang Skole. De øvrige afdelinger af fritidshuset er Fritidshuset på Birkevej, Landsbyen også på Birkevej samt Klosterlundgård.
Engesvang Skole har undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse i to spor.
I tilknytning skolen er der ungdomsskole om aftenen med tilhørende ungdomsklub for 14 - 19-årige. Der er tradition for at så godt som alle unge deltager i ungdomsskolens undervisning og aktiviteter. ungdomsskolen har et orkester, der især spiller jazz og bigband-musik.
Sammen med skolen ligger biblioteket, der fungerer både som skolebibliotek og filial af Ikast Folkebibliotek. I tilknytning til biblioteket ligger Engesvang Lokalhistoriske Arkiv, der har åben for offentligheden hver tirsdag.
Nabo til skolen er ældrecentret Dybdalsparken. Her er en række plejeboliger samt dagcenter, hvor alle pensionister kan deltage i forskellige aktiviteter.
I samme område ligger Engesvang Hallen, som foruden idrætshal indeholder en mindre sal (scenen) samt en indendørs skydebane. Her er også klubhus for Engesvang Boldklub. Engesvang Hallens bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der er i gang med at søge midler til byggeriet af et helt nyt center, hvor man kombinerer idræt, kultur og sundhed.
Engesvang Friluftsbad, der er landets ældste svømmebad (1930), har åben maj - september, og som drives sammen med Ikast Svømmecenter og Bording Friluftsbad.
Engesvang Kirke ligger i Gammel Engesvang, hvor også skolen lå indtil 1955. Her er også præstegården, hvor konfirmandlokalet bliver brugt til møder. Engesvangs menighedshus, Ansgar, ligger på Gl. Kongevej, og her holder søndagsskolen til.
Klosterlundgård på Kragelundvej indeholder foruden daginstitution Klosterlund Museum og Naturcenter. Det er dels et museum med vægt på tørveindustrien, og dels et aktivitetscenter for skoleklasser og andre grupper. Om sommeren arrangeres levende museum. Museet omfatter også det lille museum i Stenholt Skov, som indeholder en samling af fund fra stenalderbopladsen ved Klosterlund.
På Gl. Kongevej ligger kulturhuset Den gamle Biograf, hvor der tidligere har været biograf. Huset lejes blandt andet ud til private fester, men foreningen Kulturens Venner laver også en række arrangementer, blandt andet fællesspisninger.
Byens største forening er Engesvang Boldklub, der har følgende aktiviteter: Fodbold, håndbold, badminton og gymnastik. For børn på 5-7 år er der minisport, der omfatter alle fritidsaktiviteter indenfor sport og spejder. Svømning bliver tilbudt af Engesvang Svømmeklub, der har familiesvømning om vinteren i Ikast Svømmecenter, men ellers tilbyder svømmeundervisning om sommeren i friluftfsbadet. Engesvang Fremad en fodboldklub, der kun har voksne som medlemmer. Der er KFUM-spejdere og KFUK-spejdere, der holder til i spejderhuset på Dahlsvej. Kulturens Venner laver mange forskellige arrangementer i kulturhuset, blandt andet fællesspisninger flere gange i løbet af året samt revy, der spiller tre gange i april. Engesvang Musikforening har koret EKKO, der øver hveranden torsdag. Desuden stør foreningen bag en række musik-arrangementer, blandt andet en årlig koncert i kirken sammen med Sejs Blæserne, hvis leder bor i Engesvang. Engesvang Lokalhistoriske Forening har foredrag og lignende stort set en gang hver måned. Engesvang Pensionistforening har arrangementer et par gange hver måned, blandt andet spil og hygge på Dybdalsparken. Foreningen arrangerer også en række udflugter hen over året. Bording-Engesvang Jagtforening er godt repræsenteret i Engesvang. Engesvang Skyttekreds har skydning indendørs ved hallen om vinteren og udendørs på skydebanen ved Holten om sommeren. Engesvang Erhvervsforening er åben for lokale erhversfolk og sørger blandt andet for juleudsmykning og for udlejning af flag-allé. Der er to politiske vælgerforeninger: socialdemokraterne og Venstre. Engesvang by består mest af parcelhuse. Der er ingen lokale ejendomshandlere, men EDC-mæglerne i Ikast har en ubetjent butik på Jernbanegade. Der er en lang række private udlejningsboliger, ligesom boligselskabet MidtVest i Ikast har rækkehuse. Ikast Kommune har et større udstykningsområde med salgsklare grunde ved Peter Svinthsvej, også en række attraktive grunde ved skov og det rekreative område Holten ned mod Bølling Sø.
[redigér] Natur
Engesvang ligger på kanten af Vestjylland. Her stoppede isen op ved sidste istid, og her var et af de huller, hvor vand i enorme mængder skyllede ud over gjorde Vestjylland fladt. Fra Engesvang løber vandet både mod nord og vest ud i Karup å-systemet og mod øst gennem Funder å-dal ud i Gudenå-systemet.
Indtil cirka 1875 lå ved Engesvang en sø, Bølling Sø, der var en af landets højest beliggende søer. Søen blev udtørret i forsøget på at skabe landbrugsjord, men det blev aldrig en succes. Til gengæld er der blevet gravet tørv fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1960'erne, og det har været en af landets vigtigste tørveområder. De sidste 30 år har der været arbejdet på at få genskabt Bølling Sø. Søen oversvømmer områder, hvor arkæologer har fundet mange spor af stenalderbopladser. Ved Klosterlund ligger Stenholt Skov, som er fredet. Det er en egeskov, der været der siden stenalderen, men hvor der i nyere tid har været drevet stævningskov, altså skovdrift, hvor der er vokset nye træer op fra rødderne af de træer, der bliver fældet. De store moser har ikke alene skjult en lang række spor af stenalderbopladser. På østsiden af mosen har man fundet to velbevarede moselig: Ellingpigen, og Tollundmanden. De er fundet cirka 100 meter fra hinanden, men Ellingpigen er noget ældre end Tollundmanden, der er fra cirka 350 før Kristus. Han er Verdens mest velbevarede oldtidslig og har taget ophold på Silkeborg Museum.
[redigér] Historie
Historisk har Engesvang været præget af at ligge på Hærvejen. Det tidlige forløb af Hærvejen gik øst om Bølling Sø fra Funder gennem Stenholt Skov. Senere, efter der blev lavet bro og mølle ved Klode Mølle, gik trafikken mest gennem det, der i dag er Engesvang by (Gl. Kongevej). Hærvejen har betydet, at egnen har fået både godt og skidt fra den store verden. Blandt andet har egnen været plaget af pest og af hærgende soldater. Det menes at være grunden til at sognet blev næsten mennesketomt og kirken forfaldt i 1300-tallet. Først for godt 100 år siden blev Engesvang igen et selvstændigt sogn med egen kirke, der i øvrigt blev bygget på samme sted som middelalderkirken. - Alteret er bygget af sten fra den tidligere kirke. Indlfydelsen fra Hærvejen bliver tema for et kulturprojekt - korsveje.com[1] der skal kulminere i 2006 med opførelse af et avanceret egnsspil og udgivelsen af en roman.