Erik 14. af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Erik 14. (13. december 1533 - 26. februar 1577), var konge af Sverige 1560-1568. Han var søn af Gustav Vasa og Katarina af Sachsen-Lauenburg, bror til Johan 3. og Karl 9., onkel til Sigismund og Gustav 2. Adolf. Gift i juli 1567 med Karin Månsdotter (1550-1612).

Erik 14. var en veluddannet, pragtlysten renæssancefyrste. Han var i strid med sine halvbrødre, især Johan som han holdt fængslet 1563-1567.

I 1563 førte striden om nordisk dominans, til starten af Den Nordiske Syvårskrig med Danmark-Norge, samtidig med at han var i konflikt med den svenske adel; Erik udviklede en sygelig mistænksomhed og i 1567 fængslede han i Uppsala en del af Sture-slægen, og en dag løb han i vanvid ind i fængsleet og myrdede Nils Sture, og fik vagten til at slå andre ihjel.

Johan og Karl gjorde i 1568 oprør, og belejrede Erik i Stockholm; Han måtte overgive sig og blev fængslet. I 1569 erklærede stænderne ham for afsat. Han døde i fængslet, formentlig forgivet af Johan.

Efterfulgte:	Sveriges regenter Regerede Sverige 1560-1568	Efterfulgtes af:
Gustav Vasa 1496-1560		Johan 3. af Sverige 1537-1592