Flemming Jensen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Flemming Jensen (født 18. oktober 1948) er en dansk skuespiller. Han er oprindelig uddannet skolelærer og boede på et tidspunkt en årrække i Grønland. Han er kendt for en lang række scene-optrædener, primært indenfor det humoristiske rollefag, men mestrer også det seriøse, som f.eks. i stykket Spindoctor på Nørrebros Teater. Han har skrevet en række novellesamlinger (bl.a. Vejledning i sælfangst, Ímaqa og De dansk-vestindiske nisser) og er tit fremme i medierne i forbindelse med bidrag til samfundsdebatten. Han har medvirket i mange revyer, herunder Mogenstrup Revyen og Tivoli Revyen, ligesom han i tv har haft sine egne shows, af hvilke kan nævnes Jensen tonajt. Indenfor tv-området har han desuden medvirket i serierne Mor er major, Taxa og Rejseholdet og har haft fremtrædende roller i julekalendrene Nissebanden, Nissebanden i Grønland, Alletiders julemand og Nissernes Ø. Han har også kunnet opleves i spillefilmene Far til fire og ulveungerne (1958), Skyggen af Emma (1988) og Snøvsen (1992).
[redigér] Ekstern henvisning
- Flemming Jensen på danskefilm.dk
Denne skuespillerbiografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |