Flensborg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Flensborg | |
Klik for at forstørre |
|
Grundlagt | 1100-tallet |
Folketal | 87.065 (april 2006) |
Tæthed | 544 pr.km² |
Areal | 56,38 km² (2006) |
Område | Slesvig-Holsten, Tyskland |
Koordinater | 54° 47′ N 9° 26′ Ø |
Kommune | Flensburg |
Region | Slesvig-Holsten |
Kilde |
Flensborg eller Flensburg er en tysk by i bunden af Flensborg Fjord umiddelbart syd for den danske grænse. Byen har over 85.000 indbyggere. Byen er Slesvig-Holstens tredjestørste by.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Flensborg opstod som mange andre østjyske købstæder i 1100-tallet. I 1284 fik Flensborg købstadsrettigheder. På samme tid blev Mariekirken ved Nørretorv opført. Hundrede år senere byggedes Nikolaikirken ved Søndertorv. Imellem de to centre lå byens tingplads. I 1400-tallet opførte Dronning Margrete 1. slottet Duborg og døde senere af pest på et skib i Flensborg havn.
Den første velstandsperiode havde Flensborg mellem 1450 og 1600, da byen var centrum for en omfattende østersøhandel. Med sine 5000 indbyggere og en handelsflåde på 200 skibe var byen den største handelsby under den danske krone.
Den anden velstandsperiode havde byen mellem 1775 og 1806, hvor byens skibe sejlede helt til Vestindien, hvor de hentede rørsukker, tobak og rom. Fra denne periode stammer flere nyklassicistiske borgerhuse og købmandsgårde i købstaden. I rommens blomstringstid fandtes der i Flensborg flere end 200 romhuse. Idag er der kun to romhuse tilbage.
Efter 1864 kom byen til Tyskland. Ved folkeafstemmningen i 1920 stemte 75 % tysk og 25 % dansk. Byen forblev tysk.
Byen er i dag et handelscenter med grænsehandel, turisme og søfart. Flensborg har både tysk og dansk teater, biblioteker, kirker og skoler. På byens universitet læser 4.000 studerende. Bydelen Mørvig er uddannelsessted for tyske marinesoldater. Håndboldklubben SG Flensburg-Handewitt regnes blandt de bedste i Tyskland og Europa.
[redigér] Kultur
[redigér] Teatre
- Schleswig-Holsteinisches Landestheater
- Niederdeutsche Bühne (nedertysk teater)
- Det lille Teater (dansk teater)
- Teaterværksted Pilkentafel
- Orpheus Theater
[redigér] Biblioteker
- Kommunens bibliotek
- Dansk Centralbibliotek
- Universitetsbiblioteket
[redigér] Museer
- Museumsberget - Kunstmuseum
- Skibsfartsmuseum (med Rom Museum)
- Museumshavnen
- Museumsværftet (ved Museumshavnen)
- Dampskibet Alexandra
- Phänomenta - Teknikmuseum (ved Nørreporten)
- Bjergmøllen (fra 1792)
[redigér] Sprog
I Flensborg tales både tysk og dansk. Nordfrisisk bliver ikke talt mere (Byen havde mange nordfrisiske tilflyttere). Ved siden af tysk og dansk findes også petuh, som den dag i dag præger sproget i byen. Det er tysk eller nedertysk med danske begreber, grammatik og syntaks. Også mange tyskere i Flensborg forstår dansk. Mange har typisk danske efternavne. Der bor omkring 1700 danske statsborgere i Flensborg og ca 1/5 af indbyggerne betegner sig som dansksindede.
[redigér] Erhverv
En række større internationale virksomheder har filialer i Flensborg, bl.a. Danfoss og Motorola. Der findes en række grænsesupermarkeder i byen.
Flensborg Bryggeri er et af de største ølbryggerier i Nordtyskland. Der findes stadig to romhuse, som producerer den kendte Flensborg rom.
Flensborg Skibsværft blev oprettet i 1875.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Byens hjemmeside (på tysk, dansk og engelsk)
- Flensborg Avis
- Dansk Centralbibliotek
- Museumsbjerg Flensborg
- Om Petuh (på tysk med nogle eksempler)
De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om
Flensborg:
Billeder og media fra Commons