Diskussion:Folkerepublikken Kinas nationalvåben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

At kalde dette nationalemblem for et våbenskjold er falsk varebetegnelse. --Palnatoke 22. okt 2005 kl. 23:20 (CEST)

Hvorfor? Har du lyst til at uddybe forskellen på emblem og våbenskjold? Skal artiklen flyttes? Lennart Larsen 22. okt 2005 kl. 23:30 (CEST)

Et våbenskjold er en grundbestanddel i den gren af emblematikken, som har været fremherskende i Europa - heraldikken - og begrebet hører ikke til i andre traditioner. --Palnatoke 22. okt 2005 kl. 23:46 (CEST)

Hvis det kun hedder våbenskjold i europa men emblem i resten af verdenen så skal skabelonen "Infoboks land" rettes så man har mulighed for at håndtere emblemer. Bemærk at skabelonen også bruges for Mexico som vel så heller ikke har et våbenskjold?. Lennart Larsen 22. okt 2005 kl. 23:58 (CEST)

Teknisk set har Mexico heller ikke noget våbenskjold, nej - men i modsætning til det kinesiske nationalemblem er det mexicanske udviklet med heraldikken som referenceramme. --Palnatoke 23. okt 2005 kl. 00:16 (CEST)

På hvilken måde er Mexicos våbenskjold mere et våbenskjold end det kinesiske? Jeg tjekkede lige hvad man kalder folkerepublikkens skjold/emblem på andre sprog, tysk: Wappen der Volksrepublik China, Norsk: Riksvåpen, Svensk: Statsvapen, Engelsk: Coat of Arms (våbenskjold, våbenmærke). Så det er mit indtryk at din opfattelse af hvad ordet våbenskjold betyder enten er forældet eller forkert. Jeg savner et bedre argument fra din side end at våbenskjold er noget man kun kalder det i Europe af historiske årsager. Lennart Larsen 23. okt 2005 kl. 09:21 (CEST)

Som jeg skrev ovenfor, er det mexicanske nationalvåben udviklet med heraldikken som referenceramme - se fx http://www.crwflags.com/fotw/flags/mx_evo.html - mens Kina ikke har en fortid som europæisk koloni. Det er i øvrigt interessant at ikke en eneste af dine referencer bruger ordet "skjold". --Palnatoke 23. okt 2005 kl. 09:54 (CEST)

Jeg tjekkede lige SDE De har ingen artikel med navnet "våbenskjold", men i artiklen "våben" er betydning 2: "I heraldik et skjold, der er bemalet i mønstre og figurer samt i metaller og farver. Skjoldet kan være prydet med hjelm med hjelmklæde og hjelmtegn, der angiver bærerens slægtsforhold og evt. rang." Andre artikler, der kunne være relevante, er "statsvåben", der imidlertig blot lyder "se Danmark (rigsvåben)." Artiklen "rigsvåben" er ikke bedre: "se heraldik og Danmark (rigsvåben)." Der er ingen SDE-artikel med navnet "nationalvåben", men nærmest kommer nok "nationalsymbol", der siger "et lands eller et folks symbol. De vigtigste nationalsymboler er flag og rigsvåben. Op til 1800-t. var et lands våben gerne afledt af den regerende fyrsteslægts, men med den vågnende nationale, folkelige bevidsthed brød bl.a. de mellemamerikanske og senere de kommunistiske stater dette princip. ..." --Palnatoke 23. okt 2005 kl. 10:23 (CEST)

Konklusionen er at våbenskjold i skabelonen skal rettes til rigsvåben? Lennart Larsen 23. okt 2005 kl. 17:00 (CEST)

Hellere statsvåben - i dansk sammenhæng er "rigsvåben" et flertydigt begreb, der sammenblander landets våben med fyrsteslægtens. --Palnatoke 23. okt 2005 kl. 17:14 (CEST)

Jeg har lige prøvet at søge på de to ord "rigsvåben" og "statsvåben" på google og fik hhv 835 og 203 hits. Så ordet rigsvåben er langs det mest populære. På patentstyrelsen siden bruger de ordet statsvåben men har følgende formulering "Ved statskendetegn forstås navnlig flag, kongekronen og heraldiske våben. Sidstnævnte omfatter det danske kongelige våben og det danske statsvåben." så det opfatter også ordet statsvåben som helradisk. På nationalbankens webside fandt jeg følgende formulering "20-kronen har et lille rigsvåben - også kaldet statsvåbenet". Derfor må jeg konkludere at rigsvåben og statsvåben på almindeligt dansk betyder det samme og at rigsvåben er langt det mest almindelige af ordene og det må derfor være det rigtige ord at bruge. Lennart Larsen 23. okt 2005 kl. 20:45 (CEST)

At det ene ord er almindeligere end det andet, er vel kun relevant i det omfang, de betyder det samme. --Palnatoke 23. okt 2005 kl. 21:01 (CEST)

Jeg faldt lige over følgende i artiklen om Heraldik: "I Tyskland blev der aldrig fastsat regler og det stod alle frit for, adelig såvel som bonde, at lave deres eget våbenskjold. De danske konger fastlagde heller ingen regler, men udstedte i stedet et patentbrev til de ansøgere han fandt værdige.". Dvs at våbenskjold er ikke forbeholdt de adelige. Det må betyder at våbenskjold=rigsvåben=statsvåben. Desuden giver søgning på våbenskjold hele 21,700 hits!! Lennart Larsen 23. okt 2005 kl. 22:03 (CEST)

Den logik må du godt lige forklare. Et rigs- eller stats- eller nationalvåben er et våben, som bruges af en stat. Et våbenskjold er et skjold med et våben - som regel malet på. At der er 21,7 hits på våbenskjold viser blot at ordet findes, ikke at det er relevant. --Palnatoke 23. okt 2005 kl. 22:23 (CEST)

Hvor har du fra at et våbenskjold er et skjold med et våben? Du påstod ellers tidligere at Mexicos våbenskjold er et våbenskjold men jeg ser ingen våben på det! Lennart Larsen 23. okt 2005 kl. 22:47 (CEST)

Det er heraldisk børnelærdom at våbenet er motivet, og at det kan placeres på et utal af flader, men typisk placeres på et skjold. Mht Mexico, skal du vist læse det, som står lidt højere oppe igen - "Teknisk set har Mexico heller ikke noget våbenskjold, nej". --Palnatoke 23. okt 2005 kl. 23:01 (CEST)

"heraldisk børnelærdom" :-) Jeg må vist have gået i den forkerte børnehave siden jeg ikke ved det :-). Med din påstand om at der skal være et våben på et våbenskjold så har danmark "teknisk" set heller ikke noget våbenskjold (medmindre du anset en løve for et våben :-) ). Lennart Larsen 24. okt 2005 kl. 07:03 (CEST)

Danmarks våben er tre blå, kronede løver omgivet af ni røde hjerter på guld bund. Bemærk at ordet "våben" i denne sammenhæng ikke betyder "et redskab til at gøre skade med". --Palnatoke 24. okt 2005 kl. 08:12 (CEST)

Kan du ikke definere følgende: 1. Et våbenskjold, 2. Teknisk set et våbenskjold og 3. Ikke et våbenskjold. Og forklar venligst hvilke kategorier Mexico og Kina falder i og hvorfor. Lennart Larsen 24. okt 2005 kl. 09:55 (CEST)

Et våbenskjold er et skjold med et heraldisk motiv. Dette motiv er i sig selv våbenet (purister vil endda sige at *beskrivelsen* af motivet er våbenet). Mexico brugte oprindelig et skjold, men da man afskaffede kejserdømmet, gik man over til at bruge ørnen uden skjold. Da kejserdømmet kom igen, kom skjoldet igen, og da kejserdømmet afskaffedes anden gang, kom den skjoldløse ørn igen. --Palnatoke 24. okt 2005 kl. 10:38 (CEST)

Og hvad er definitionen på et "heraldisk motiv"? Og hvad præcist er definitionen på et skjold når man snakker om et våbenskjold? Lennart Larsen 24. okt 2005 kl. 11:58 (CEST)

De definitioner kan findes i artiklerne Heraldik og Våbenskjold - hvis artiklerne behandler de emner, de skal. --Palnatoke 24. okt 2005 kl. 12:16 (CEST)

Artiklerne indeholder ikke noget der kan bruges som argument for at folkerepublikken ikke kan siges at have et våbenskjold. At begrebet våbenskjold er opstået i europa betyder ikke at andre kulturer ikke kan tage begrebet til sig. Lennart Larsen 24. okt 2005 kl. 12:58 (CEST)

Så vær venlig at vise at de har gjort det. De *kunne* tage det til sig, men har de gjort det? --Palnatoke 24. okt 2005 kl. 14:16 (CEST)

Ja de har da noget der ikke er forskelligt fra et våbenskjold. Lennart Larsen 24. okt 2005 kl. 14:44 (CEST)

Hvor i artiklen Våbenskjold ser du noget, der kunne indbefatte det kinesiske nationalemblem? --Palnatoke 24. okt 2005 kl. 15:17 (CEST)

Artiklen handler om udseende af våbenskjold i middelalderen og kan derfor ikke umiddelbart bruges til at sige noget om betydningen af ordet i vores dage. Jeg kan se at du har lavet en artikel om rigsvåben. Den er uden referencer men indeholder de argumenter du har fremført her. Lennart Larsen 24. okt 2005 kl. 17:41 (CEST)

Hvis du har kilder, der fortæller at ordet våbenskjold har ændret betydning, kunne det da være rart at høre om. Hvad referencer angår, hører de i almindelighed ikke til i et encyklopædisk opslagsværk. --Palnatoke 24. okt 2005 kl. 18:57 (CEST)