Folketingets udvalg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Folketingets udvalg er en række arbejdsgrupper, som Folketinget opretter og udpeger folketingsmedlemmer til at deltage i. Et udvalgs vigtigste opgave at behandle de lov- og beslutningsforslag, der henvises til behandling i udvalget, men herudover følger udvalget med i udviklingen inden for sit sagsområde, f.eks. ved at stille spørgsmål til en minister. Ministeren kan svare skriftligt eller mundtligt (ministeren kommer i såkaldt samråd med udvalget). Desuden kan et udvalg modtage henvendelser (deputationer) fra organisationer og andre.

Der er to forskellige udvalgstyper: Stående udvalg, dvs. faste udvalg, og særlige udvalg.

Folketinget har nedsat 25 stående udvalg, hvis sagsområder i vidt omfang svarer til ministeriernes ressortområder. Udvalgenes sagsområder besluttes af Udvalget for Forretningsordenen.

Særlige udvalg, der også kaldes ad hoc udvalg, nedsættes til at tage sig af enkelte sager eller særlige emner.

De fleste udvalg har 17 medlemmer, og udpegning af medlemmerne sker ved valg i Folketinget efter reglerne for forholdstalsvalg. Da partigrupperne ofte slutter sig sammen i valggrupper, afspejler et udvalgs sammensætning ikke nødvendigvis helt sammensætningen i Folketingssalen.

For medlemmerne af de fleste stående udvalg er der normalt udpeget et antal stedfortrædere. Disse skal være medlemmer af Folketinget og har ret til at deltage i udvalgsmøderne, men uden stemmeret og uden ret til at komme med udtalelser i udvalgets betænkninger.

Udvalgene vælger en udvalgsformand, og til hjælp for arbejdet tilknyttes ligeledes en udvalgssekretær, som ikke er et folketingsmedlem, men normalt en embedsmand med juridisk eller nationaløkonomisk uddannelse. Udvalgssekretæren fører protokol over udvalgets arbejde.