Fredløshed
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fredløshed var i middelalderen en straf, der blev brugt ved meget grove forbrydelser. Den indebar, at man var fuldstændig retsløs, og enhver kunne dræbe den fredløse uden at risikere straf.
Der var også straf for at huse en fredløs.
Mest kendt er nok dommen over Erik 5. Klippings formodede drabsmænd.
[redigér] Kilder/henvisninger
- Håndbog for danske Lokalhistorikere