Gørlevstenene
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gørlevstenene, som er to runesten, står i dag i Gørlev Kirke.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Den tidlige Gørlevsten
Den første runesten er fra vikingetiden og er dateret til begyndelsen af 800-tallet. Den står i våbenhuset, hvor den blev fundet en majdag i 1921 af en murer, som var tilkaldt for at lave en ny trappe til våbenhuset. Under våbenhusets dørtræ fandt han den store sten med de sære tegn på. Nationalmuseet blev gjort opmærksom på fundet, og det blev hurtigt klart, at det var en kærkommen opdagelse for sprogforskere og historikere. Indskriften indeholder nemlig det samlede runealfabet (futharken) og udfylder dermed et tomrum i runeforskningens historie. Runealfabetet fra den egentlige runestensperiode var på daværende tidspunkt kun kendt fra bl.a. et gammelt håndskrift fra St. Gallen i Schweiz. Mål: Højde ca. 220 cm, bredde ca. 75 cm.
[redigér] Indskriften
A-siden - 1. linje
: 
: 
: 
THIAUTHUI RISTHI STINTHÁNSI AFTUTHINKAUR THJODVI REJSTE DENNE STEN EFTER ODINKAR
A-siden - 2. linje
:
FUTHARKHNIASTBLMR NIUTUALKUMS
RUNEALFABETET BRUG KUMLET VEL
B-siden - 1. linje
:
THMKIIISSSTTTIIILLL IAKSATARUNARIT TIDSEL/MISTEL/KISTEL JEG SATTE RUNERNE RIGTIGT
B-siden - 2. linje
KUNIARMUTRKRUB GUNNE, ARMUND, KRUB
[redigér] Den sene Gørlevsten
Den anden Gørlevsten blev fundet i 1965 under kirketårnet. Stenen dateres til et par hundrede år senere end den første sten - omkring år 1000. Indskriften lyder: "Thorgot satte denne sten efter sin fader Halvdan". Til højre for begyndelseslinjen er der en serie tegn, som hverken er runer eller tilhører noget andet kendt alfabet. Mål: Ca. 160 cm høj og 100 cm bred.
[redigér] Indskriften
1. linje
THURKUTRU SATI STIN
THORGOT SATTE STEN
2. linje
THINSI AFTIR HALFTAN FATHUR SIN DENNE EFTER HALVDAN FADER SIN
3. linje
Th Th Th U U U ? N N N R *ENDNU UKENDT BETYDNING*
Indskriftens betydning: Thorgot (eller Thorgund) satte denne sten efter sin fader Halvdan.
