Gallienus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Publius Licinius Egnatius Gallienus (218 – 268) var romersk kejser i årene 259 - 268, under hvem Romerriget var tæt på at opløses.
Gallienus, der var den længst regerende af militæranarkiets kejsere, var søn af kejser Valerian og indsattes straks som faderens medregent i 253. Han styrede i vest og måtte koncentrere sig om at afværge germanske invasionsforsøg, mens han opnåede stigende militær uafhængighed af faderen. Da denne blev fanget af perserne 259, måtte Gallienus overtage hele statsstyret.
Hans regering blev en katastrofetid på alle måder. I 259 rev England, Frankrig og Spanien sig løs under general Posthumus og dannede det Galliske Kejserdømme, der var ude af rigsregeringens kontrol i mere end ti år. Samtidig måtte kejseren mere eller mindre overlade styret af rigsdelene i Mellemøsten til de lokale magthavere i Palmyra, der forsvarede dem. Perserne foretog storoffensiver i Lilleasien og truede hele det romerske herredømme. Værst gik det mod nord, hvor germanerne, specielt goterne, uafbrudt brød hærgende over grænserne og truede Balkan og Grækenland (262 og 267), så de måtte købes bort. Samtidig prægedes perioden af ustandselige modkejsere i provinsen, selv om deres antal synes noget overdrevet.
Gallienus har hos datidens historieskrivere generelt fået et dårligt omdømme, som har holdt sig langt op i tiden. Han skildres nærmest som en uduelig og passiv intellektuel, der kynisk overlod faderen til sin skæbne og lod riget gå til grunde. Nyere studier har revideret dette en del; han synes faktisk at have været en begavet og kulturinteresseret mand, modsat faderen tolerant over for kristendommen, som med stor energi prøvede at tage kampen op mod de mange modstandere. Han søgte tilsyneladende også at øge hærens slagkraft ved at udelukke civile senatorer fra generalstillinger. Imidlertid beherskede han ikke situationen, og savnede, ligesom tidligere Alexander Severus, autoritet i hæren. I 268, mens han belejrede en modkejser i Norditalien, myrdedes han af en officerssammensværgelse, der satte Claudius II Gothicus på tronen.
[redigér] Ekstern henvisning
Efterfulgte: | Romerske kejsere | Efterfulgtes af: |
Valerian 253 - 259 |
Claudius II Gothicus 268-270 |