Genre (litteratur)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Genre bruges om typeinddeling af tekster ud fra en vurdering af de dominerende form- og indholdsmæssige karaktertræk.
På formsiden er genre en betegnelse for en samling af tekstelementer, der resulterer i tekstens endelige fremstillingsform. De genrebestemte (eller -definerende) fællestræk gør det muligt for læseren at genkende en tekst, som en bestemt form for tekst allerede inden der tages hul på indholdet. De færreste vil f.eks. alene ud fra formen være i tvivl om, at det står med et brev i hånden, når det er det, de gør.
Med hensyn til indholdet skelner man ved, om det teksten handler om er opdigtet (fingeret) eller virkeligt (autentisk).
Tekster kan inddeles i to hovedgrupper i forhold til genre: de litterære/fiktive genrer, og sagtekstlige/faktive genrer.
[redigér] Fiktive/Skønlitterære genrer
- Lyriske (som udsiger): salme, digt, lejlighedsdigt, sang, vise.
- Episke (som fortæller): roman, novelle, eventyr, saga, børnebog, ungdomsroman.
- Dramatiske (som viser/opfører): tragedie, komedie, skuespil, parodi, revy.
- Litterære (løsere): anekdote, vittighed, gåde.
[redigér] Ikke-fiktive/faktive/Sagprosa genrer
- Orienterende: lærebog, nyhedsartikel, afhandling, monografi, biografi, selvbiografi, nekrolog, rejseskildring, reportage.
- Vurderende, debatterende og argumenterende: essay, partiprogram, kronik, anmeldelse, pamflet, partsindlæg, politisk tale.
- Påvirkende og adfærdsregulerende: lov, bekendtgørelse, regulativ, aftale, reklame, annonce, brugsanvisning, girokort.
[redigér] Kilder
- 699 Varme Termer, Jens Cramer m.fl., Aarhus Universitetsforlag, 1996.
- Litteraturhåndbogen, Ib Fischer Hansen m.fl. (red.), 1994.
- Det litterære værk, Morten Nøjgaard, Odense Universitetsforlag, 1993.
- Stilistik, Gall Jørgensen, Keld, 1996.
]]