Gjergj Kastrioti Skanderbeg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne side er semibeskyttet, så kun registrerede brugere kan rette i den. Se evt. diskussionssiden for begrundelse. Den nuværende version af siden er ikke særligt udvalgt. Brug historik til at se andre versioner. |
Gjergj Kastrioti Skanderbeg (ca. 1405 - 17. januar 1468) opfattes som Albaniens nationalhelt, fordi han holdt tyrkerne stangen til sin død. Efter hans død indgik Albanien i det Osmanniske Rige.
Indholdsfortegnelse |
Vasal for den osmanniske sultan
Skanderbegs far var en albansk fyrste der blev vasal for den osmanniske sultan; Skanderbeg selv gjorde militær tjeneste for sultanen. På ét tidspunkt sprang han fra og forsøgte at samle de albanske stormænd mod sultanen. Flere gik med ham, andre ikke.
Kruja
Skanderbegs hovedsæde var familieborgen i Kruja, hvor der i dag er et Skanderbeg-museum.
Vasal af kongen af Napoli
Skanderbeg blev vasal af kongen af Napoli (først en:Alfons V of Aragon, senere hans søn en: Ferdinand I of Naples), fik støtte fra ham i Albanien og hjalp til gengæld ham i det sydlige Italien.
Pavens planer for et korstog med indmarch i Albanien
Skanderbeg fik pave en:Pius II's (en:Enea Silvio Piccolomini's) støtte til et korstog mod sultanen. Men da paven døde, blev korstoget opgivet.
Marin Barleti's biografi
Skanderbeg er biograferet omkring år 1500 af en:Marin Barleti (eller Marinus Barletius), en munk der formentlig stammede fra en albansk familie.
Barletis biografi har dannet grundlag for adskillige biografiske beretninger, bl.a. Ludvig Holbergs fra 1739, men formentlig også for en tysk beretning der blev oversat til dansk i 1709. Denne udgave findes på Det Kongelige Bibliotek.
Barletis beretning er analyseret af den klassiske filolog Minna Skafte Jensen.
Skanderbeg's segl?
Arkæologen Peter Pentz har beskrevet en seglstampe som ejes af Nationalmuseet. Ifølge sin græske indskrift har den været Skanderbegs, men muligvis er den først fremstillet efter hans død. Der kendes pt. ikke eksempler på at seglstampen har været brugt på dokumenter i Italien, Albanien eller Tyrkiet. Stampen blev købt til den danske konge i 1634, var senere i privateje og blev anskaffet af Nationalmuseet i 1839.
Se også
Eksterne henvisninger
- Gjergj Kastrioti Skanderbeg Bjørn Andersen har forsøgt at opsummere hvad man véd om Skanderbeg i dag
- Minna Skafte Jensen: En heltehistorie / Marin Barletis Skanderbeg mellem mundtlighed og skriftlighed (dansk og engelsk udgave)
- Ludvig Holberg udgav i 1739 sin 'heltehistorie' om Skanderbeg Ludvig Holbergs tekst indledt og digitaliseret fra fraktur af Bjørn Andersen
- Peter Pentz: »Den store Albaner« i: »Sfinx«, Aarhus, Danmark, 2003/1, pp. 20-24.
- Skanderbegs segl og Alexanders segl og betydningen for Albanien. Beskrivelse, billeder og links
