Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grå-Pil (Salix cinerea) er en stor, lyskrævende, ofte lidt grov busk på 3-5 m højde og samme bredde. Den tåler vind og kan gro på alle jordtyper: både tør, fugtig, næringsrig og næringsfattig. Den blomstrer lidt før eller under løvspring i april-maj. Blomsterne har meget nektar og søges meget af bier under den tidlige blomstring. De tørre frø ædes af fugle. Tåler beskæring. Grå-pilen tåler kystnært klima, og anvendes i læplantninger og i skovbryn, især hvor jorden er fugtig.