Gul feber
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gul feber er en akut viral sygdom. Den er en væsentlig grund til mange blodsygdomme i mange afrikaske og sydamerikanske lande på trods af et der er en effektiv vaccine mod sygdommen. Den gule del af gul feber referer til at at nogle patienter får en gullig hud.
Gul feber har været kilde til mange ødelæggende epidemier. Under den Haitanske revolution i 1802 blev franske soldater angrebet af gul feber med det resultat at halvdelen døde.[1] Udbrud fulgt af tusindvis af dødsfald opstod periodevis på lokaliter på den vestlige halvkugle indtil forskning, der inkluderede mennesker som forsøgspersoner ledte til en forståelse af hvordan sygdommen blev overført til mennesker (primært af moskitoer) og udviklingen af en vaccine og andre præventive foranstaltninger i det 20. århundrede.
På trods af den kostbare og selvopofrende forskning af den cubanske læge Carlos Finlay, den amerikanske læge Walter Reed og mange andre er der her, 100 år efter, stadig uvaccinerede befolkninger i udviklingslande i Afrika og central og sydamerika.[2] Pr. 2001, vurderer Verdenssundhedsorganisationen at gul er skyld i 200.000 sygdomstilfælde og 30.000 dødsfald om året.[3]
[redigér] Referencer
- ↑ Bollet, AJ (2004). Plagues and Poxes: The Impact of Human History on Epidemic Disease. Demos Medical Publishing, pp. 48–9. ISBN 188879979X.
- ↑ Tomori O (2002). "Yellow fever in Africa: public health impact and prospects for control in the 21st century". Biomedica 22 (2): 178-210. PMID 12152484.
- ↑ Yellow fever fact sheet. WHO—Yellow fever. Retrieved on 2006-04-18.