Højhus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En række faglige institutioner har frarådet at placere højhuse i Københavns indre by. Selv i nærheden af historisk følsomme miljøer kan højhuse virke dominerende, som fx SAS hotellet set fra rokokko-miljøet omkring Frederiksholms Kanal.

Højhus er betegnelsen for en højere bygning, ofte en kontorbygning. Der er ikke fastlagt nogen grænse mellem højhuse og almindelige bygningsværker. Om et højhus som er usædvanligt højt, bruges ofte betegnelsen skyskraber.

Betegnelsen højhuse anvendtes først om beboelsesejendomme på mere end tre etager, normalt bestående af lejeboliger. Efterhånden som disse er blevet mere almindelige er betegnelsen gledet over til at betegne huse der er endnu højere.

[redigér] Byggeteknik

På trods af, at murstensbygninger kan opføres i betragtelige højder (verdens højeste murstensbygning er Chrysler Building i New York, som er 319 meter høj), er det dog udviklingen af nye byggeteknikker, som har gjort høje bygninger almindelige. Modsat lavere bygninger er det ikke ydermurene, som bærer bygningen, men derimod et skelet af stålprofiler, hvorpå bygningens øvrige elementer er fastgjort. Denne teknik har foreløbig resulteret i bygninger, som er mere end 1/2 km høje (Taipei 101 i Taipei, Japan).

[redigér] Primære formål

Højhuse anvendes primært i byer, hvor grundpriserne er så høje, at de forøgede byggeomkostninger ved højhuse kan retfærdiggøre sådant byggeri. Dette har foreløbig ikke været tilfældet på vore breddegrader. For eksempel er grundpriserne i København således beskedne set i internationalt perspektiv, og byggegrunde udbydes i rigelige mængder. Hvor højhusbyggeri alligevel har været forsøgt, som fx Turning Torso i Malmø, er byggeriet endt med milliardunderskud, og bygherren NCC har måttet opgive at sælge lejlighederne og har i stedet lejet dem ud.

[redigér] Ulemper

Højhuse har flere egenskaber, som begrænser deres anvendelighed som beboelse. I Danmark har Statens Byggeforskningsinstitut allerede i 1969 offentliggjort undersøgelse der viser, at børn har trivselsproblemer i højhuse. Børn, der bor i højhuse har således færre legekammerater og mindre udelegetid end børn der bor i kvartalsbebyggelse (etageejendomme på fire til fem etager)^[1]. Det er ligeledes kendt, at udendørsmiljøet omkring højhuse forringes pga. høje vindhastigheder, kastevinde, afkøling overskygge dannelse. De klimatiske forhold er ansvarlige for, at der ofte ikke er byliv af betydning på de omkringliggende udendørsarealer. Endelig vil de nævnte høje byggeomkostninger for højhuse reservere lejlighederne til den mest velhavende del af befolkningen. I Danmark har været anført, at højhuse primært ville være velegnede til singler og som hovedsæde for større internationale firmaer.

[redigér] Energimæssig ufavorable

Tal fra højhusbyggeri i forskellige europæiske byer tyder på, at højhuse er energimæssigt ufavorable. Udvalgte eksempler viser samstemmende at energiforbruget er ca. fire gange større per kvadratmeter i højhuse end i kvartalsbebyggelse. Dette understøttes af opgørelser af elforbrug i et stort antal amerikanske bygninger, som hvert år offentliggøres af Dept. of Energy ^[2]. Det fremgår heraf, at det laveste elforbrug findes i bygninger i kategorien 930-2300 m², hvilket svarer til størrelsen af typiske 4-5 etagers huse i danske byer. Det øgede energiforbrug stammer fra mekanisk ventilation, forøget afkøling på grund af øgede vindhastigheder, airconditionering og øgede krav til belysning, elevatorer mm.

[redigér] Danske anbefalinger

Ved planlægning af højhusbebyggelse i Danmark har flere institutioner som Kulturarvsstyrelsen, Bygningskulturelt Råd og Foreningen til hovedstadens forsømmelse, Kulturmiljørådet og Akademirådet samt flere borgergrupper påpeget at højhuse af hensyn til eksisterende bygningskulturelle værdier ikke bør placeres i historisk følsomme miljøer. Dette synspunkt genfindes i en række andre byer, fx Amsterdam, som ikke har højhusbyggeri langs de historiske kanaler eller Paris, hvor højhusbebyggelse er henlagt til forstaden La Defence. Også i den københavnske befolkning er der overvældende (86%) tilslutning til at den historiske del af hovedstaden bør friholdes for højhusbyggeri ^[3].

[redigér] Galleri

Højhuse

Højhuset Altus i centrum af Katowice

Palm Beach højhuse.

[redigér] Kilder/referencer

1. ↑ Børns brug af friarealer. Jeanne Morville, Statens Byggeforskningsinstitut, SBI-Byplanlægning 10. København 1969
2. ↑ http://www.eia.doe.gov/emeu/cbecs/
3. ↑ Analyseinstituttet Rambøl i Berlingske Tidende den 29.11.2006

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Højhus

Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.