Højmose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Højmose

Her ses et stykke højmose med Tørvemos, Tranebær og Rosmarinlyng.
Klassifikation:
Vegetation: Højmose (Oxycocco-Sphagnetae)
Sammenlign med:
mose lavmose

Stadier i dannelsen af højmoser:
Sø -> Lavmose -> Højmose.

Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession. Det opstår, når en række betingelser er opfyldt:

kølige somre
intet overskud af kalk
mangel på biologisk brugbart kvælstof
vanskelig afdræning
stort nedbørsoverskud

Når disse forhold opstår, vil flere arter af Tørvemos (Sphagnum sp.) etablere sig i de vådeste huller. Med årene vil nye generationer i vådområdet derefter sætte sig fast oven på de døde, ældre planter. Da mosserne kan hæve vand op til 30 cm fra underlaget, vil de med andre ord hæve vandstanden dér, hvor de trives. På den måde når mosen efterhånden op over niveauet i den lavmose, hvor det hele begyndte.

Fra det øjeblik er adgangen til opløste salte meget begrænset, og da kalkmangelen bliver stadig mere udtalt, ændres mosens miljø radikalt. Den etablerede højmose er kendetegnet ved at være mineralfattig, sur og artsfattig. Bunden er næsten umulig at færdes i, da de tykke lag af levende og døde Sphagnum-planter er meget bløde og eftergivende. Omsætningen af de døde planter går efterhånden i stå på grund af iltmangel, kulde, kalk- og kvælstofmangel og syredannelse fra humificering af de ældste planter. Derfor bliver højmosen et miljø, hvor organisk materiale bevares, mens uorganisk stof (og da især metal) forvitrer til ukendelighed. Det er baggrunden for de mange mosefund fra Danmarks oldtid. Her har man kunnet finde konserverede mennesker med velbevaret tøj, hud og hår.

Højmosen er et meget interessant levested. Vegetationen er tvunget til at affinde sig med de magre vilkår, men til gengæld er konkurrencetrykket ikke særlig hårdt, og der er rigelig adgang til planternes vigtigste livsbetingelse: sollys. Nedenfor følger en liste over vegetationen i en dansk højmose:

[redigér] Træarter

[redigér] Buske

Almindelig Ene (Juniperus communis)
Mose-Pors (Myrica gale)
Tørst (Frangula alnus) (Synonym: Rhamnus frangula)
Krybende Pil (Salix repens)
Hedelyng (Calluna vulgaris)
Klokkelyng (Erica tetralix)
Almindelig Rosmarinlyng (Andromeda polifolia)
Mosepost (Rhodoendron tomentosum)(Syn. Ledum palustre)

[redigér] Græsser (og græslignende)

[redigér] Stauder

[redigér] Mosser

Tørvemosart (Sphagnum cuspidatum)
Rundbladet Tørvemos (Sphagnum magellanicum)

[redigér] Svampe

Mose-Hjelmhat (Galerina paludosa)
Tørvemos-Vokshat (Hygrocybe coccineocrenata) - indikatorart for værdifulde lokaliteter
Tørvemos-Navlehat (Omphalina sphagnicola)
Tørvemos-Gråblad (Tephrocybe palustre)

[redigér] Sommerfugle i højmosen

Mosehøsommerfugl
Citronsommerfugl (forudsat at mosen har en vegetation med Tørst (Frangula alnus)
Dagpåfugleøje
Moseperlemorsommerfugl
Hedepletvinge
Moserandøje
Grøn busksommerfugl
Ensianblåfugl
Bølleblåfugl
Argusblåfugl
Foranderlig blåfugl

[redigér] Menneskers brug af højmosen

Det berettes, at Københavns brændselsforsyning endnu ind i 1800-tallet bestod af tørv, som gravedes i moser i Nordsjælland, og som bønderne kørte til byen og falbød i gaderne (de råbte "Tørre! Tørre!"). Geologerne var interesserede i spørgsmålet om det tempo, hvori moserne kunne gendanne tørven efter at en del af den var blevet fjernet.

Under begge verdenskrige blev energiforsyningen igen afhængig af tørvegravning, i hvert fald til husholdningernes brug, så der blev skrællet ivrigt af moserne. Ét af de store problemer ved tørvegravningen var, at man først skulle gennem et ret tykt lag uegnet materiale, som man hånligt kaldte "hundekød". Det er det endnu ikke helt omsatte Tørvemos (Sphagnum). Trævlet og luftigt, som det er, kunne man kun finde på at bruge det som isoleringsmateriale.

Da manglen på kul og olie hørte op, blev tørvegravningen urentabel, og man stod tilbage med et stort produktionsapparat og enorme mængder af "hundekød". Da kom nogen på, at affaldet måtte kunne bruges til jordforbedring i haverne og senere til opbygning af surbundsbede.

På den måde opstod sphagnum som handelsvare, og udnyttelsen af højmoserne kunne fortsætte.

[redigér] Se også

Grauballemanden
Tollundmanden
Mose
Moselig
Lavmose
Aktive højmoser (Naturtyper i Danmark)
Nedbrudte højmoser med mulighed for gendannelse (Naturtyper i Danmark)
Heinrich Dau

Oversigt over danske biotoper

[redigér] Litteratur

Dannesboe, Jørn: Skov- og surbundsbedet, ISBN 8712032549
Mossberg & Stenberg: Den store danske flora
Risager, Mette & Michael Stoltze: "Fænomenet højmoser", Naturens Verden, nr. 11-12/1999, vol. 82, side 38-53.
Stolze, Michael: Danske Dagsommerfugle
Vejre & Vikstrøm: Guide til det danske landskab, ISBN 87-7245-622-1