Hans Fritzsche
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Fritzsche (21. april 1900 - 27. september 1953) var tysk nazist fra 1933-45.
Fritsche blev født i Bochum og tjente den tyske hær i 1917 under 1. verdenskrig. Han blev senere uddannet journalist og dermed involveret i medie- og radioverdenen. Han kom også til at arbejde for den tyske regering. Da han d. 1. maj 1933 meldte sig ind i det tyske naziparti NSDAP, arbejdede han i propagandaafdelingen under ledelse af Joseph Goebbels.
I årene 1938-42 kontrollerede han hele Nazitysklands nyhedsformidling, herunder radio, aviser, ugeblade, film. Fra 1942 havde Goebbels selv kontrol over denne formidling, og Fritzsche vendte dermed tilbage til sit tidligere arbejde som radiochef. Da Joseph Goebbels blev Tysklands kansler efter Hitlers død, blev Hans Fritzsche ny propagandaminister, men blev anholdt 2. maj 1945.
Under Nürnbergprocessen blev han først tiltalt for alle 4 anklagepunkter:
- Forbrydelser mod freden.
- Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
- Krigsforbrydelser.
- Forbrydelser mod menneskeheden.
Men på grund af manglende beviser i alle anklagerpunkter, blev Hans Fritzsche frifundet i alle fire. Efter Nürnbergprocessen blev han anklaget for flere forbrydelser under krigen og blev dømt til 9 år i Spandau-fængslet. På grund af dårligt helbred blev han løsladt i 1950, og allerede 3 år senere døde han af kræft den 27. september 1953. Han blev 53 år.
Artiklen om Hans Fritzsche kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |