Hans Guido von Bülow
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Guido Freiherr von Bülow (8. januar 1839 - 12. februar 1894) var en tysk komponist, klavervirtuos og en af det 19. århundredes kendeste orkesterledere.
Han lærte at spille klaver hos Friedrich Wieck og senere hos Franz Liszt. Han ægtede i 1857 dennes datter Cosima og fik med hende døtrene Daniela og Blandine. Bülow var en nær ven af Richard Wagner og uddannede sig hos ham til dirigent. I 1864 fik han ved Richard Wagners hjælp stillingen som hofkapelmester i München og dirigerede her uropførelserne af Tristan und Isolde i 1865 og Die Meistersinger von Nürnberg i 1868. Ægteskabet med Cosima opløstes i 1867 da Cosima havde indledt et forhold til Richard Wagner. Bülow blev senere gift med skuespillerinden Marie Schanzer.
Efter skilsmissen opholdt han sig to år i Firenze og blev derefter Hofkapelmester i Hannover. Fra 1880 og de følgende fem år var han leder af hofkapellet i Meiningen. Hans ry som dirigent og pianist skaffede ham utallige turneer, og den sidste del af hans liv var præget af en voldsom koncertaktivitet bl. a. i 18til U.S.A. hvor han begejstrede publikum.
Fra 1887 til 1893 var Hans von Bülow den første chefdirigent for Berliner Philharmonikerne, der hurtigt voksede til et af de mest anerkendte orkestre.
Sine sidste år levede han i Hamborg hvor han bl. a. stiftede venskab med Gustav Mahler. Han døde i 1894 i Kairo, under et ophold der skulle forbedre hans skrantende helbred. Begravelsen foregik i Michaeliskirche i Hamborg, hvor sørgehøjtideligheden gav Mahler ideen til den sidste sats i hans 2. symfoni. Han ligger begravet på Ohlsdorfer Friedhof i Hamborg.
Blandt Hans von Bülows elever var Karl Heinrich Barth, der senere blev lærer for Arthur Rubinstein, og Wilhelm Kempff.
