Hans Laxmand
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Laxmand var dansk ærkebiskop (død 1443).
Han var af skånsk uradel og gjorde efter studier i Tyskland karriere i den danske kirke. Han blev ærkebiskop af Lund i 1436 og var leder af rigsrådets opposition mod kongen Erik af Pommern. Inspireret af Basel-koncilet kæmpede han for kirkens selvstændighed i forhold til kongemagten. I 1443 kronede han i Ribe Domkirke Christoffer af Bayern og fik indført bispetiende.