Harmonika
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En harmonika er et musikinstrument, hvor toner frembringes ved, at en luftstrøm fremkaldt af en blæsebælg, sætter metalblade i vibrationer efter samme princip som en mundharpe, hvor luftstrømmen fremkaldes ved at der blæses med munden. Der er mange forskellige typer harmonikaer, den blev oprindelig opfundet i Wien, Østrig i 1829, da man under indflydelse fra Kinas blæseinstrumenter eksperimenterede med metalblade i instrumenter. I England udviklede man omtrent samtidig den nært beslægtede concertina.
En harmonika kan have 2 forskelige bassystemer på venstre side, som spilles med venstre hånd. -Alm. bas -Standart bas En Harnomika der har begge bassystemer kaldes for en Accordion.
Desuden kan højre side, hvor melodien spilles, have enten knapper, de kaldes knapharmonika, eller de kan have et klaviatur præcist som på klaver, orgel og andre tasteinstrumenter, de kaldes klaverharmonikaer eller pianoharmonikaer og melodisiden af disse harmonikaer vil omgående kunne spilles af pianister, organister etc.
Se også Glasharmonika.
[redigér] Kilde/Eksterne henvisninger
 |
Denne musik-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
